2005-08-14

 

Ph.d. - del 0

Her i min specialeføljetons sidste dage må det være på tide at jeg tager det næste skridt. Som tidligere nævnt (antager jeg - jeg gider ikke skimme arkiverne) har jeg sikret finansiering af 2/3 af et ph.d.-studium, og er derfor ret sikker på at få tildelt et stipendium - hvis det alligevel fejler, bliver ph.d.-føljetonen knap så lang som der ellers lægges op til med mindst tre års studier.

Under alle omstændigheder er jeg nu officielt ansøger. Jeg afleverede min ansøgning (i otte eksemplarer) i fredags, og skal nu bare læne mig tilbage og vente (altså bortset fra de der detaljer med et speciale der skal forsvares, en masse ting der skal ordnes, og et liv der skal fås styr på). Jeg vender selvfølgelig tilbage så snart der er nyt - det varer sikkert et par måneder.

I øvrigt vil jeg godt beklage min sløje indsats ved VM i højdespring i dag. Jeg ved ikke helt hvad jeg tænkte på.

Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?