2004-08-31
Et velment råd
Hvis du, min ærede læser, en dag skulle komme i den situation at du har et dårligt knæ, men stadig - grundet slankekur - forsøger at liste dig til at tage små gåture der helst ikke skal belaste knæet yderligere (lad os blot antage at problemet i det hele taget er opstået pga. disse gåture), så hold dig for øje at du faktisk kender den vej du skal gå.
Eksempelvis ville det være en aldeles dårlig idé at gå fra HCØ til Østerport station gennem Fælledparken, hvis dit kendskab til hvordan du i dette tilfælde skal gennemgå omtalte park, er så ringe at du efter 20 minutters gang befinder dig et sted ca. 300 meter fra udgangspunktet.
Ydermere er det bestemt ikke smart at gå ud fra at du sikkert er havnet det ønskede sted (fordi du ikke lige fik gået de 300 ekstra meter den rigtige vej, og heller ikke lige fik tænkt at du da egentlig genkendte dette område), og derefter dreje ad en simpel, men effektiv omvej til det punkt du efter planen skulle være nået til på i alt højst 15 minutter (langsom gang pga. ovennævnte knæproblem indregnet).
Hvis alt dette sker, og du pludselig efter at have slentret småforvirret, men selvsikker omkring i næsten en time, konstaterer at du faktisk omsider ikke er særlig langt fra dit halvvejspunkt, så kan du være ret sikker på at dit knæ atter begynder at beklage sig, og at du er nødt til at bide i det sure æble og tage bussen de tre sidste stop.
Ikke at den slags kunne ske for mig. Narharj!

Svenskerstatus
Nu hvor der kun er en times tid tilbage af august, er det vist på tide at gøre status over svenskerbesøgene. Tallet endte på 19, hvilket er en tilvækst på hele 850% i forhold til juli.
Den populæreste søgning var - måske ikke videre overraskende - 'stefan holm' (i diverse versaliseringer). En søgning på 'stefan holm bryster' fortjener dog hædrende omtale.

2004-08-29
Krig
Efter længere tids våbenhvile, er der atter udbrudt kampe i hvad der muligvis er verdens kedeligste spil: Diana Junchers Button!
Sidste gang endte det med at jeg accepterede en placering ét point under Helene (det kalder hun sig i spillet, men hendes rigtige navn er Helene), men hendes grådighed kender åbenbart ingen grænser, og ved flere lejligheder har hun sneget sig op så hun var foran med hele to! Den slags opførsel kan man jo kun tolerere et vist antal gange, så jeg har valgt at statuere et eksempel - og så må vi bare håbe at hun forstår budskabet.

2004-08-28
Opdateret berømmelse
Nu er vi oppe på hele 17 registrerede besøg fra svenskere. Og dertil mindst én stakkel der er kommet til min hjemmeside via en søgning på højdespring.
Det dårlige knæ fra min store aften er vendt tilbage. Dåmme det.

Livet, arbejdet og alt det der
Det ser ud til at jeg delvis får opfyldt mine ønsker. Mit instruktorat er - indtil videre, i hvert fald - placeret klokken 10 (hvilket er nogenlunde acceptabelt, og i hvert fald bedre end både 8 og 9) mandag morgen (hvilket er knap så acceptabelt, men kan overleves).
Det jeg nu skal have gjort, og gerne inden semesterstart, er at finde mine gamle løsninger på de opgaver, vi formentlig skal regne. Det burde spare lidt tid. Desværre er mit arkivsystem (smid det hele i én stor bunke-tilgangen) ikke optimeret til rent faktisk at finde ting frem igen, så det kommer vist til at tage lidt tid.

2004-08-26
Efterår
Nu slutter sommeren officielt (altså så officielt som en erklæring fra min side nu kan gøre det). Min sommerferie er ikke mere - jeg skal atter i gang med at skrive mit onde, onde fagprojekt (om bivariant cyklisk periodisk teori for m-algebraer - hvad det så end går ud på), og på mandag er der semesterstart.
Jeg har ingen timer mandag, men er indkaldt til instruktormøde. Vi skal have fordelt holdene - noget enkelte ikke helt kunne overskue at gøre pr. elektropost. Mit mål er at undgå et hold hvor jeg skal stå tidligt op - helst vil jeg selvfølgelig undgå i det hele taget at skulle stå op, men det virker ikke videre opnåeligt.

Berømmelse
Efter jeg vandt OL-guld i højdespring for nylig (endda mens jeg humpede omkring i Århus med ondt i knæet), er jeg pludselig blevet en berømthed. Jeg får lykønskningsmails fra folk jeg ikke kender (well, jeg har fået én, og jeg burde vide hvem han er, men pyt nu med det) og antallet af svenske besøg på min hjemmeside er steget eksplosivt (dvs. gået fra 2 i juli til mindst 14 i august!).
Jeg håber bare ikke al denne opmærksomhed stiger mig til hovedet.

Tilbage fra de døde
Så fik jeg omsider taget mig sammen til at genoplive min blog. Denne gang bliver den forhåbentlig lidt mere det jeg egentlig havde håbet på i sin tid - nemlig useriøs.
Velkommen til.
Velkommen til.