Blogging Åmål

Af forskellige årsager blev jeg i torsdags nødt til at bage en BAcon-chokolade-kage. Da jeg ikke som sådan havde prøvet det før, og da internettet ikke direkte vrimler med opskrifter på fænomenet (overraskende nok nævnes det flere gange, men hver gang uden opskrift), måtte jeg selv digte lidt.

Løsningen blev en chokoladesandkage (lige dele mel, rørsukker, æg, smør, smeltet chokolade (85 % cacao fra Valrhona)) tilsat hakkede nødder (macadamia og cashew) samt vigtigst sukkerstegt BAcon.

Resultatet var overraskende velsmagende og i det hele taget en stor succes.

Jeg huskede simpelthen at skrive noget herinde i dag! Min plan om at få flyttet opdateringen fra torsdag og mandag til onsdag og søndag er hermed fuldbragt! Og sjældent har jeg brugt så mange umotiverede udråbstegn! På så lidt!

Øhm, mere seriøst (som om jeg nogensinde er det) så skal jeg jo fortælle lidt om hvad der foregår rundt omkring i min tilværelse (AKA jagten på ægte kærlighed og/eller forbrugsgoder) - og dér er den store historie fortsat mit nye arbejde. Jeg er stadig under oplæring. I søndags omtalte jeg et program jeg var i gang med at skrive - i første omgang brugte det 27,74 sekunders CPU-tid på vores mainframe uden at give output. En bedrift jeg var meget stolt over. Nu, eller dvs. i mandags, fik jeg så optimeret en lille smule på det, så køretiden er kommet ned på 0,01 sekund CPU-tid - til gengæld giver det det forventede output. Alt i alt knap så sjovt.

Mit forsøg med at omlægge min blogning til søndag og onsdag gik i første omgang ikke helt som planlagt. I hvert fald glemte jeg det i onsdags, og da jeg samtidig ikke var hjemme torsdag aften, fik jeg ikke rigtig rettet op på det. Fordømt.

Nå, men det må jo bare betyde at jeg blogger dobbelt i dag. Heldigvis har jeg ikke en fast længde på mine indslag, så det at blogge dobbelt betyder blot at du, min ærede læser, skal lade som om.

Jeg har nu arbejdet to uger, og er begyndt at vænne mig til tanken om at være lakaj for storkapitalen. Det er især en rar ting fordi bemeldte storkapital giver mig penge for det. Jeg er stadig kun i gang med at sætte mig ind i alle de ting jeg skal lære, før jeg faktisk kan gå i gang med at lave noget, men til gengæld giver det mig anledning til at læse bøger der indeholder ord som "mikrodatamat" og "elektronregner".

Jeg fik osse for nylig skrevet mit første PL/I-program helt fra bunden. Det opførte sig stort set som det skulle (det fandt primtal på den absolut dummest mulige måde), så inspireret af min succes, valgte jeg at skrive et nyt program. Det nye program bruger 27 sekunders CPU-tid på vores mainframe uden at give noget output. Det skal muligvis modificeres lidt.

Ellers burde I jo alle have set hvordan jeg i sidste uge røg ud af 1 mod 100 efter kun 75 spørgsmål. Så intet om det hér.

Faktisk ville han, om han var blevet helt grotesk gammel, have fyldt 300 år i dag. Men nu blev Euler sådan set kun almindeligt gammel, og derfor har han været død siden 1783. Det gør muligvis en fødselsdagsfejring lidt overflødig, men en højtideligholdelse er til gengæld på sin plads når man tænker på at bemeldte Euler faktisk er en af de største matematikere verden har oplevet - omfanget af hans publikationer er endnu ikke overgået, og selvom kvaliteten af og til bærer præg af både tid og hastværk, står han for nogen af de mest betydelige og æstetiske resultater vi har set - og derfor fortsætter jeg ufortrødent. Eller dvegentligs. det gør jeg ikke, for jeg har ikke rigtig mere.

Men under alle omstændigheder et tillykke til Leonhard.

De sidste par dage var en smule mindre forvirrende end den første. I går gik en overraskende stor del af dagen på at få sat mit system op - der er en lang række besværgelser der skal indtastes hver gang en ny starter, og det er åbenbart noget der kræver en 3-4 personers deltagelse hver gang. Men nu er der vist faktisk styr på tingene, og jeg kan gå i gang med at lave noget!

Altså bortset fra at jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal lave det. Jeg har til en vis grad fået at vide hvordan jeg rent praktisk skal gøre en minimal delmængde af alle de ting jeg på et tidspunkt forventes at kunne. Så nu skal jeg bare lære resten - og naturligvis osse den mere tekniske del. Til det sidste er jeg gået i gang med selvstudier, hvilket det meste af dagen i dag er gået med. Det viser sig at datatyper i PL/I faktisk er så kedeligt som det lyder.

I morgen er lidt det samme, formentlig.

Første dag på jobbet var forvirrende. Den startede stille og roligt med at folk spiste morgenmad og drak kaffe og sludrede lidt og sådan, men derefter begyndte min introduktion. Jeg blev tildelt en af de nye medarbejdere - han havde kun været der i 2 år - og kom derefter ud på den store rundvisning i den alt for store, labyrintiske bygning.

Efter at have hilst på en masse mennesker som jeg næppe vil huske igen, stod den på introduktion til firmaets meget gamle og meget obskure systemer. Og de knap så gamle, men stort set lisså obskure systemer. Og de systemer der bare var der fordi der ikke ville være nok systemer ellers. Og så skulle jeg lige ud at se lidt mere af bygningen og hilse på endnu flere mennesker. Da jeg gik hjem var mit hoved tæt på at eksplodere.

Med hensyn til det der med at flytte mine opdateringsdage er jeg nået frem til at de dage der egentlig normalt ville passe mig bedst, er tirsdag, onsdag og søndag. Og for at få en passende spredning, virker det rimeligt at jeg vælger onsdag og søndag til formålet.

Det betyder så at de af mine læsere der faktisk forsøger at finde opdateringer mandag og torsdag (hvor jeg jo engang lovede at lave dem) med en vis succes vil kunne finde det dér. Næste opdatering vil komme engang i løbet af torsdag aften, den efterfølgende på søndag og derefter hver onsdag og søndag - men formentlig først engang om aftenen.

Eftersom jeg i morgen begynder på mit nye job, kunne jeg forestille mig at jeg efterfølgende rent faktisk havde noget interessant at skrive. Derfor udskyder jeg dagens opdatering.

I øvrigt bør jeg muligvis flytte opdateringsdagene. Mandag er logistisk uheldig fordi jeg sjældent er hjemme om aftenen - det samme gælder ca. hver anden torsdag. Det vil jeg lige tænke lidt over til i morgen.

Mere underholdende end decideret god. Men når nu jeg sad og var så opslugt af den veludførte action og det helt fantastiske visuelle udtryk at det først var efterfølgende jeg kunne konstatere at historien egentlig ikke var der overhovedet, må den endelige konklusion vist være en anbefaling.

I dag var jeg inde på min hjemmesidestatistik, da jeg bemærkede at der var et par henvisninger fra en side jeg ikke før havde set. Da jeg ikke før havde set bemeldte side, besluttede jeg undersøge sagen nærmere.

Det viste sig at være en norsk blog skrevet af en ung kristen pige, der af en eller anden grund mente at hun til illustration af en lille tekst om uendelighed skulle bruge et billede der lå under mit domæne:


Det var jo altsammen meget godt, men i princippet burde hun jo næsten have spurgt om lov først, og da det altid er sjovt at drille kristne norskere, valgte jeg i det stille at udskifte billedet med et lidt sjovere:


Reaktionen, da hun altså først opdagede at der var sket et eller andet, kan med fordel nydes hér.