Blogging Åmål

Der var engang for længe siden hvor jeg havde massevis af tid til at skrive mit speciale. Det gjorde jeg så bare ikke, og pludselig havde jeg kun rigeligt med tid tilbage. Og det var jo sådan set som det skulle være - rigeligt med tid burde være mere end nok. "Mere end nok er for meget til en som Stefan," tænkte universet, og så lagde det en snedig plan.

Resultatet af denne plan (som jeg ikke vil trætte mine stakkels læsere med, men den er faktisk ret fiks, hvis man er til den slags) er at jeg nu kun lige har nok tid tilbage til at skrive specialet, og følgeligen har travlt som aldrig før og dertil et voldsomt rodet liv på alle planer.

Af samme grund bør ingen blive overraskede hvis der kommer til at gå lidt tid mellem opdateringerne herinde de næste par måneder.

Et lille studium i hvad 30 kilos fedt (sådan ca.) betyder:

Før	Efter

Woo.

I går var jeg til en hyggelig fødselsdagsfest med aldeles hyggelig fri fadøl. For at begrænse forbruget af plastikkrus var der sørget for en stor mængde blanke mærkater der tænktes udstyret med navne og sat på krusene. Det blev de naturligvis osse brugt til, men efterhånden som der blev drukket mere og mere af øllen, og det samtidig blev konstateret at der vist var flere mærkater end plastikkrus, endte det (som det nødvendigvis måtte) med at folk pænt blev udstyret med beskrivende sedler.

For mit vedkommende vekslede udvalget lidt i løbet af aftenen, men da jeg kom hjem havde jeg i hvert fald følgende siddende rundt omkring på min person:

"Ham den fulde"
"Vend!"
"Ham der vil i seng med <navnet på hende jeg ville i seng med>"
"Label"

Jeg er nu officielt en rigtig nørd.

Matematikrevyen gik aldeles fint. Siges det.

Som nævnt var der overlap mellem revy og gratis mad, og jeg havde sådan set valgt revyen. Men det var før der pludselig kom en ny, elegant løsning på banen - ved at pjække fra et par enkelte forelæsninger kunne man komme til at overvære generalprøven, og på elegant vis bagefter få den gratis mad (der var dorskfremvraltende hornkvæg og alt muligt).

Den mindre elegante del af hele arrangementer var så det der med bagefter at gå over til revyfesten og drikke sig fuld (gratis vin til gratis mad hjalp osse lidt på det hele), og først være hjemme klokken 4 om morgenen med udsigten til at skulle være tilbage på HCØ, klar til at forstå ting, klokken 9 (jeg sov så osse pænt over mig, og var først derinde klokken 10).

Et andet problem med fremgangsmåden var selvfølgelig at jeg ikke direkte fik lov til at opleve publikums reaktion, men jeg fik da en del (positivt - woo!) feedback til festen. Og - hvad der er vigtigere - en bestemt sketch gjorde det oplagt at stirre meget demonstrativt på forskellige pigers bryster mens man snakkede med dem (pigerne, altså ... eller?).