2006-08-31
Velkommen til min undervisningsblog
Da jeg valgte mandag og torsdag som de dage jeg skulle opdatere min blog, havde jeg ingen anelse om at det netop ville være de dage jeg skulle undervise. Men nu faldt det så tilfældigvis sådan ud, og derfor må I formentlig i de næste par måneder finde jer i at min blog i høj grad vil fokusere på denne del af mit liv.
Jeg har netop nu gennemført min første omgang øvelser på kurset Aktuel Matematik (eller bare Aktuel - ganske som Introduktion til Matematik hedder MatIntro) - i modsætning til stort set alle andre kurser, var der ikke som sådan stillet opgaver. Til gengæld skulle jeg rydde lidt op i ting de har hørt om til forelæsningerne.
Og om en halv times tid går det så videre op til mine små pus, der skal have deres anden dosis korrumpering. Før dette er overstået satser jeg på at de alle bekender sig til den mørkeste analyse. Muahaha.

2006-08-28
Vi er i gang igen
I dag startede semesteret, og jeg lagde hårdt ud med at møde klokken 8.15 til en forelæsning om ting jeg tydeligvis allerede kunne i søvne (det er den eneste rimelige forklaring på at jeg kunne følge med på det tidspunkt).
Klokken lidt over 11 gik jeg forbi min vejleders kontor. Til dels for at aftale et vejledermøde (han har været væk i 6 uger, så det var formentlig på tide at jeg fik snakket lidt med ham), men især fordi jeg er instruktor på hans kursus. Hér skal det naturligvis nævnes at de første øvelser var skemalagt til i dag klokken 14.15, og at jeg da jeg bankede på, endnu ikke havde hørt hvad jeg i det hele taget skulle lave - om noget.
Jeg fik besked på at jeg skulle møde op til hans forelæsning en time senere, hvor alt åbenbart ville blive klart. Efter en tidlig frokost (frokost til sædvanlig frokosttid blev umuliggjort af at jeg ved sædvanlig frokosttid ville sidde til en forelæsning) dukkede jeg op til forelæsningen, hvor alt - overraskende nok - blev gjort klart. Der var ingen øvelser i denne uge (altså indtil han pludselig besluttede at de øvelser han lige havde aflyst torsdag, alligevel skulle holdes), så da klokken var blevet lidt over 14, stod jeg pludselig og havde over en times fritid inden jeg skulle til min primære undervisningsforpligtelse idette semester denne blok: MatIntro.
MatIntro er, højst overraskende navnet taget i betragtning, det allerførste rigtige matematikkursus russerne støder på, og jeg er i den forbindelse den venlige klasselærer der tager de små pus i hånden og leder dem trygt igennem (eller det tror de i hvert fald ideelt set). Hér var der aldeles ikke noget pjat med ikke at afholde øvelser i første uge. Tværtimod blev vi sat til at gennemgå ting de små pus (denne betegnelse vil I utvivlsomt komme til at se igen herinde) slet intet har lært om endnu. Og heldigvis osse ting de med al rimelighed har fået tæsket ind i deres små hoveder i gymnasiet.
Holdet klarede sig generelt ganske fint, og jeg ser egentlig frem til at lære dem bedre at kende (denne sætning har jeg utvivlsomt fortrudt inden oktober).
Klokken lidt over 11 gik jeg forbi min vejleders kontor. Til dels for at aftale et vejledermøde (han har været væk i 6 uger, så det var formentlig på tide at jeg fik snakket lidt med ham), men især fordi jeg er instruktor på hans kursus. Hér skal det naturligvis nævnes at de første øvelser var skemalagt til i dag klokken 14.15, og at jeg da jeg bankede på, endnu ikke havde hørt hvad jeg i det hele taget skulle lave - om noget.
Jeg fik besked på at jeg skulle møde op til hans forelæsning en time senere, hvor alt åbenbart ville blive klart. Efter en tidlig frokost (frokost til sædvanlig frokosttid blev umuliggjort af at jeg ved sædvanlig frokosttid ville sidde til en forelæsning) dukkede jeg op til forelæsningen, hvor alt - overraskende nok - blev gjort klart. Der var ingen øvelser i denne uge (altså indtil han pludselig besluttede at de øvelser han lige havde aflyst torsdag, alligevel skulle holdes), så da klokken var blevet lidt over 14, stod jeg pludselig og havde over en times fritid inden jeg skulle til min primære undervisningsforpligtelse i
MatIntro er, højst overraskende navnet taget i betragtning, det allerførste rigtige matematikkursus russerne støder på, og jeg er i den forbindelse den venlige klasselærer der tager de små pus i hånden og leder dem trygt igennem (eller det tror de i hvert fald ideelt set). Hér var der aldeles ikke noget pjat med ikke at afholde øvelser i første uge. Tværtimod blev vi sat til at gennemgå ting de små pus (denne betegnelse vil I utvivlsomt komme til at se igen herinde) slet intet har lært om endnu. Og heldigvis osse ting de med al rimelighed har fået tæsket ind i deres små hoveder i gymnasiet.
Holdet klarede sig generelt ganske fint, og jeg ser egentlig frem til at lære dem bedre at kende (denne sætning har jeg utvivlsomt fortrudt inden oktober).
2006-08-24
Sig nærmer tiden ...
Det er nu meget tæt på semesterstart.
Allerede på mandag skal jeg i gang med at korrumpere de små russer i mit job som klasselærer; på visse førsteårskurser på matematik kører vi en slags mellemting mellem gymnasie- og universitetsundervisning, hvorfor de små russer er opdelt i klasser med egen klasselærer. I modsætning til almindelige studenterinstruktorer vil klasselæreren være en fuldt certificeret matemat (med kandidatgrad og hvad dertil hører), og der vil osse være et større mål decideret undervisning (hvor instruktoren normalt bare står for opgavegennemgang).
Jeg er i egentlig lidt spændt på hvordan det vil gå for sig, da det er en anden form for undervisning end den jeg har vænnet mig til. Især har det formentlig betydning at de små russer faktisk er russer (og små), og de dermed ikke har været udsat for den grovsortering der normalt gør at man kan forvente et vist bundniveau blandt de studerende.
Men bortset fra det glæder jeg mig til at komme i gang igen. Og sådan set osse til at lære de små pus at kende - og forhåbentlig bringe dem et skridt mod den mørke side.

2006-08-21
Sommerskole
Hvert år holder Dansk Matematisk Forening sommerskole for studerende fra hele landet. I år foregik det i København, og jeg fik derfor omsider taget mig sammen til at melde mig til. Arrangementet foregik henover den netop forgangne weekend - med start fredag aften (en lille reception) og afslutning i eftermiddags.
Formatet af sommerskolen er små forelæsningsrækker om forskellige emner på et niveau hvor alle (hér relativt smalt forstået som alle matematikstuderende der er kommet tilstrækkeligt langt ind i deres studium) kan være med. Med hensyn til emnevalg var der skudt lidt med spredehagl, men så kan man formentlig argumentere for at der var lidt for alle. For mit vedkommende betød det mest at 2 ud af 3 foredragsrækker virkede lidt kedelige og langtrukne.
Det vigtigste element ved sommerskolen er dog ikke det faglige, men det rent sociale. Formålet er at unge matemater fra hele landet skal mødes og lære hinanden at kende. Og det betyder naturligvis druk. For hvad er en bedre idé - rent fagligt, altså - end at holde fest med frit forbrug af øl og vin lørdag aften, for derefter at starte programmet med hård talteori klokken tidligt næste morgen? På trods af den ihærdighed jeg udviste i mit forsøg på at være til stede ved søndagens første forelæsning (fx valgte jeg at sove på en tilfældig sofa i studenterkøkkenet i stedet for at tage hjem - muligvis mest fordi Albertslund pludselig virkede meget langt væk klokken 3 om natten), mislykkedes projektet i hvert fald.
Men sjovt var det. Og næste år bliver jeg formentlig nødt til at deltage igen.

2006-08-18
Mnjah ...
Ja, jeg er lidt forsinket. Jeg var langt fra computere det meste af dagen i går, og havde derfor lidt svært ved at opdatere. Til gengæld havde jeg en aldeles hyggelig dag, hvor jeg - af forskellige årsager - pludselig befandt mig i Vejle (mest for at hilse på en del af lokalafdelingen af Mensa).
I øvrigt er der efter næsten to års pause kommet ny Elftor! Hurra for Elftor!

2006-08-14
En dosis normalitet
I Mensa (dvs. ikke generelt i foreningen, men i en relativt sluttet kreds) har vi en stående vittighed der går på at når vi får rodet os ud i en lidt for mærkelig diskussion - eller laver lidt for underlige ting så som at se hvor mange teskeer man kan sætte fast i panden (uden lim) - er der en der stiller spørgsmålet (hér er det vigtigt at man kan høre at det er i citationstegn) "Hvad laver I så i den forening?"
Et ikke helt ualmindeligt spørgsmål fra folk der pludselig opdager at de kender en mensaner, og i øvrigt et spørgsmål der er ret svært at besvare. Standardsvaret (næppe ude i virkeligheden, men i vores lille lukkede kreds) er et lidt langtrukkent "Jaaa ... engang i mellem går vi i Tivoli."
Det fikse ved det svar er at det for det første virker som en nogenlunde sund og almindelig ting at gøre og for det andet at det er helt korrekt. Vi plejer én gang om året at have en Tivoli-tur, og i år lå den i lørdags.
For mit vedkommende var det første gang jeg faktisk fik taget mig sammen til at tage med, men jeg havde besluttet at det nok ville være en rar ting for en gangs skyld at være helt almindelig. Så på trods af vejret (det småregnede da jeg gik - og storregnede kort forinden) drog jeg afsted. Vejret viste sig at være ideelt; den truende regn kom aldrig og i stedet var der ganske behageligt samt noget kortere køer til al den fart og spænding (illustreret af billedet) og ikke mindst normalitet man kunne ønske sig.
Og nu er jeg så atter klar til at være mærkelig det næste års tid.

2006-08-10
Mere højdespring
I går var en trist dag. På trods af hjemmebanefordel og jeg ved ikke hvad (hvis jeg vidste det, ville jeg naturligvis skrive det), formåede jeg ikke at få mere end en bronzemedalje ved EM.
Godt nok endte jeg som bedste svensker - hvilket jeg synes er ret godt gået af en dansker - men det er bare ikke helt nok. Jeg overvejer lidt om jeg snart skal prøve at finde en anden Stefan Holm at udgive mig for.

2006-08-08
Livet som 26-årig
Som lovet kommer gårsdagens opdatering allerede i dag.
Som (ja, det er stilistisk grimt at starte to på hinanden følgende sætninger med "som") sagt var det min fødselsdag i går, og den nysgerrige læser er sikkert nysgerrig (det virker i hvert fald rimeligt) efter om der skete noget spændende i den anledning. Det korte svar er at det gjorde der ikke.
Jeg valgte at fejre fødselsdagen stille og roligt ved (udover de sædvanlige ting som at ringe til min onkel og ønske ham tillykke samt kvalificere mig til finalen ved EM i højdespring) at tage ud at spise med en lille flok gode venner. Efterfølgende tog vi forbi en café og drak et par gode øl inden vi tog hjem.
Da jeg var kommet hjem, gik jeg i seng, sov, stod op, diskuterede dansklærere og lesbiske tæger med en ninja over MSN, kom i tanke om at jeg havde lovet at opdatere herinde, og hér er jeg så.
Hmm ...

2006-08-07
Fødselsdag
I dag holder jeg fødselsdagsfri herinde. Jeg opdaterer i morgen i stedet.
2006-08-03
Stadig ferie-agtigt
I dag havde jeg lagt en storslået plan om omsider at tage ind på HCØ for at overvære et seminar ved selveste Richard Kadison, men i sidste øjeblik besluttede jeg at det var meget lettere at lade være. Dermed er der ikke så meget i denne historie som man måske kunne ønske sig, men det virker alligevel som noget jeg af en eller anden grund skal nævne. Om ikke andet så for at få skrevet noget.
Af nylige hændelser kan nævnes at jeg i går var inde at se Da Vinci Mysteriet (sic!). Eftersom en stor del af denne blogs læsere (i hvert fald omkring 3) var med derinde, kommer det næppe som en stor overraskelse, men pyt nu med det. Filmen var ikke videre spændende - faktisk var bogen en noget bedre film end filmen var det - og jeg er ret sikker på at der var et eller andet seriøst galt med Louvre-geografien (hovedpersonerne løber fra samlingen af italienske renæssancemalerier - på vej mod udgangen - forbi Nike-statuen på en måde der kun giver mening (såfremt min hukommelse faktisk virker efter hensigten) hvis de pludselig undervejs havde fået en spontan lyst til at se på oldgræske vaser (hvilket normalt er en aldeles tilladelig lyst; men når man stikker af fra politiet, virker det lidt skødesløst)).
Men hold da op hvor er Audrey Tautou bedårende. Sådan en vil jeg osse have.
Og apropos ting jeg vil have, så har jeg omsider fået taget mig sammen til at opgradere min ikke videre charmerende mobiltelefon (der af og til slukkede uden nogen grund, men ellers fungerede acceptabelt) til en ny, smart model med indbygget halvdårligt kamera og hvad dertil kommer. Det burde betyde at der med ujævne mellemrum vil dukke uskarpe og kornede billeder op herinde. Fx lidt lissom hér: