Blogging Åmål

Så er alt efterhånden ved at være på plads. Ditte er flyttet ind, reoler er sat op og fyldt, IKEA-møbler er indkøbt og samlet (vi har et spisebord nu!). Og sådan i det hele taget virker alt som om vi er ved at være klar til en nogenlunde afslappet december (bortset fra den megen stress der altid opstår, altså), hvilket jo er et glimrende udgangspunkt for at jeg kan få skrevet min fjerde årlige julekalender-blog.

Jeg har vistnok et overordnet koncept klar, og med lidt held når jeg osse at have et par detaljer inden jeg går i gang, men om den bliver lisså lidt usammenhængende som sidste år (hvor den kun var en smule usammenhængende), skal jeg ikke kunne sige. Endnu. Men under alle omstændigheder kommer første afsnit engang i løbet af på lørdag.

Ditte sidder lige nu i en bil et eller andet sted på Sjælland. Når hun når frem, vil vi officielt bo sammen. Spændende.

Så tabte Danmark atter et valg. På trods af at den siddende regering har været præget af uafbrudte pinlige optrin blandt ministrene, har udvist en uhørt arrogance og ikke mindst har ført en menneskefjendsk, ja nærmest ond politik på mange områder, har det danske folkestyre valgt at give dem en chance til.

Ikke at det ikke hele tiden har set ud til at regeringen fik lov til at blive. Det ville være til at leve med, hvis det så bare havde været på et andet parlamentarisk grundlag. Men i et uhørt pinligt udslag af kollektiv hjernenedsmeltning, valgte folket at bevare regeringens flertal i samarbejde med det uværdige og racistisk funderede Dansk Folkeparti. Et parti hvis program primært består af had og smålighed. Hvor er det pinligt at være dansker en dag som i dag. Hvor er jeg flov på mit lands vegne.

Jeg vil godt meldes ud af folkestyret, tak.

(Midt i al denne grusomhed er der heldigvis osse et meget stort lyspunkt. På fredag flytter Ditte omsider herover - ganske permanent. Yay!)