Blogging Åmål

Detektiven: Endnu en sag opklaret, og endda med en hel dag tilbage. Jeg er i sandhed en mesterdetektiv.
Assistenten: Ja, det var imponerende. Du har i sandhed reddet julen om ikke julekalenderne.
Detektiven: Nåhja, er der egentlig overhovedet nogen kalendere tilbage?
Assistenten: En enkelt.
Detektiven: Hvilken?
Assistenten: Vores. Hvilket minder mig om at du da skal have din julegave inden jeg tager hjem.
Detektiven: Mange tak. Jeg vil pakke den op med det samme!
Assistenten: Nej, vent lige til jeg er gået.
Detektiven: Hvorfor?
Assistenten: Det vil jeg ikke afsløre. Men under alle omstændigheder får du den ikke med mindre du lover at vente.
Detektiven: Hmm ... det er et mystisk og ildevarslende krav, men på den anden side er en gave en gave, så naturligvis. Glædelig jul.
Assistenten: Glædelig jul i lige måde.

Assistenten går

Detektiven: Og lad mig så se hvad jeg har fået. Uh, en bombe, hvor betænksomt.
Bomben: BUM!

Scene: Den Sædvanlige Pejsestue - assistenten, en æske med resterne af revisor Rasmussen, politichefen, hr. Juul, hr. Juuls sekretær, vagten og ham den sidste sidder spændt og venter på hvad detektiven har at sige

Detektiven: Ah, det glæder mig at I allesammen kunne komme i dag.
Ham den sidste: Naturligvis kunne jeg komme. Jeg reserverede stedet hér for flere uger siden. Hvad laver I andre her? Jeg håbede jeg kunne få lov til at være i fred en enkelt dag.
Detektiven: Øhm, vi har reserveret stedet. Du må tage fejl.
Politichefen: Faktisk reserverede vi det til i morgen. Skal vi vende tilbage?
Detektiven: Nej, det her er for vigtigt. Vi fortsætter - det tager ikke lang tid.
Ham den sidste: Det her er aldeles uacceptabelt. Jeg skal slappe af med en bog, skal jeg!
Detektiven: Du må vente. Vi har vigtigere ting for.
Politichefen: Det er til vores allesammens bedste at sagen opklares ...
Detektiven: Nemlig! Så skal vi komme i gang?
Ham den sidste: Endelig - jo før I går i gang, jo før kan jeg få lov til at bruge min booking til noget.
Detektiven: Godt så. Som I alle ved har byens julekalendere været udsat for en række bombeattentater. Jeg har gennem hele december efterforsket sagen og har nu indkredset feltet af mistænkte til dem der sidder i dette lokale.
Alle: Gisp!
Detektiven: Først og fremmest er der revisor Rasmussen. Det var tidligt meget klart at bombemanden ramte tilfældige kalendere, og hvis der er nogen der har noget imod tilfældige kalendere, så er det revisor Rasmussen. Beklageligvis kan vi konstatere at indtil flere af bomberne - herunder den der ramte politistationen - er afsendt mens vi har haft resterne af ham under skarpt opsyn ...
Assistenten: Og dertil var han død.
Detektiven: Nemlig, ja. Det var derfor det var rester vi holdt under opsyn. Og dette frikender ham naturligvis, hvorfor vi går videre til den næste mistænkte: Hr. Juul!
Hr. Juul: Sig mig, er du en komplet idiot? Det er jo soleklart for enhver at forbryderen er ...
Assistenten: En anden! Muligvis endda én der, hvis afsløret, kunne fortælle en vis Bestyrelse om hvordan han/hun fik adgang til at bombe arkivet.
Hr. Juul: En anden, ja. Hvem ved jeg naturligvis ikke.
Detektiven: Nemlig. Du havde adgang til arkivet, men vidste at vi vidste det. Så hvis du selv havde bombet dit arkiv, ville du vide at vi vidste at du vidste hvor arkivet var og dermed ville være en oplagt mistænkt. Derfor, og derfor alene, er du aldeles udelukket som mistænkt!
Hr. Juul: Jeg er ikke mistænkt fordi jeg ville være for oplagt?
Detektiven: Nemlig! Forbryderen er snedigere end som så!
Sekretæren: Men hvem er det så?
Detektiven: Det er sjovt at du skulle spørge, for du fremstår som en oplagt mistænkt!
Sekretæren: Mig? Hvorfor skulle jeg dog bombe alle de julekalendere?
Detektiven: Du virker generelt ret tarvelig.
Sekretæren: Det virker dårligt som tilstrækkeligt grundlag for at blive anklaget for at have eksplumderet alle byens julekalendere væk.
Detektiven: Det er rigeligt for mig. Men på trods af det vil jeg frikende dig! Du kan på ingen måder være bombemanden.
Sekretæren: Øhm, tak? Hvorfor ikke?
Detektiven: Du er en kvinde, og dermed ikke bombemand.
Sekretæren: Nåhja, det giver jo lisså god mening som resten af dine argumenter.
Detektiven: Men det efterlader kun én mulig gerningsmand! Ham den sidste!
Ham den sidste: Hov? Hvad? Jeg er slet ikke med i din tåbelige julekalender!
Detektiven: Hvorfor befinder du dig så hérinde blandt alle de mistænkte?
Ham den sidste: Jamen ... det var min reservation! Jeg kom bare for at læse i fred!
Detektiven: Før ham bort, politichef!
Politichefen: Smukt arbejde! Atter er byen sikker.

Scene: Det gamle arkiv

Assistenten: Vi er her! Omsider!
Detektiven: Ja, det tog sin tid at finde.
Vagten: Hold da op. Hvorfor har ingen fortalt mig at der var gemt et kæmpearkiv under sofaen?
Assistenten: Fordi det er tophemmeligt.
Vagten: Det virker egentlig som en rimelig forklaring.
Assistenten: Men nu har jeg fundet det. Efter års søgen!
Detektiven: År? Vi har da kun været i gang et par uger.
Assistenten: Nåhja, det føles bare som længere.
Detektiven: Men øhm ... når nu vi er her, hvad så?
Assistenten: Så skal jeg lige ordne en ting. Øjeblik.
Vagten: Hov, stop! Du kan ikke bare gå ind i arkivet - jeg er trods alt vagt og bør derfor have noget at skulle have sagt.
Assistenten: Du bevogter et sted der har en eller anden forbindelse til pakkebomberne - altså er du mistænkt. Med al rimelighed bør min chef afhøre dig mens jeg ser mig omkring. Hmm ... den må være under "J".
Detektiven: Nemlig! Hvor var du den 1., 5., 8. og 15. december? Eller under alle de andre, mindre veldokumenterede, eksplumsioner for den sags skyld?
Vagten: Hér.
Detektiven: Aha!
Vagten: Aha hvad?
Detektiven: Aha, du var ikke nogen af de steder hvor bomberne var. Som om du vidste at der var bombefare!
Vagten: Var du til stede ved nogen af eksplumsionerne?
Detektiven: Det er mindre vigtigt.
Vagten: Er det ikke hele dit argument der ryger?
Detektiven: Nej, for jeg er ikke mistænkt, og dermed er den slags ting ikke relevante.
Vagten: Jeg er ikke helt sikker på at jeg køber det argument.
Assistenten: Så er jeg tilbage. Der var ikke umiddelbart noget interessant - lad os gå herfra. Nu!
Detektiven: Fint. Jeg har heller ikke mere at spørge om.
Vagten: Men det har jeg! Hvad i alverden foregår her? I kommer brasende ind og snuser rundt og stiller mærkelige spørgsmål. Og hvad er det for nogen papirer din assistent har under armen?
Assistenten: Det er de papirer jeg havde med herned.
Vagten: Du havde en pakke med herned! Og hvor er den pakke blevet af?
Assistenten: Det var en pakke med papirer. Jeg har pakket dem ud.
Vagten: Oh. Fair nok.
Detektiven: Og lad os så gå.

Scene: Hjemme hos detektiven

Assistenten: Prøv lige at tænde for "Jul i det gamle arkiv".
Detektiven: Hvorfor? Der sker aldrig noget.
Assistenten: Man ved aldrig - i dag kunne være den dag hvor det ændrede sig.
Detektiven: Tjah, hvorfor ikke? Hov! Du havde ret - der er nogen der har placeret en pakke nede i arkivet. Den ligner den du havde med.
Assistenten: Pudsigt.
Detektiven: Ja. I må bruge samme gavepapir eller sådan noget.
Pakken: BUM!

Assistenten: Jeg har fundet noget!
Detektiven: Hvad?
Assistenten: Det kunne ligne en hemmelig dør.
Detektiven: Det der? Det ligner overhovedet ikke en dør, men mere en sofa.
Assistenten: Den er jo osse hemmelig.
Detektiven: Ahja. Kan du åbne den?
Assistenten: Jeg kunne forestille mig at det ville virke hvis man væltede den vase der står på sofabordet.
Detektiven: Hvorfor?
Assistenten: Er det ikke oplagt?
Detektiven: Nåhjo. Prøv det.

Assistenten vælter vasen hvorved sofaen glider til side og afslører en hemmelig trappe ned under bygningen

Assistenten: Spøjst. Jeg jokede ellers bare med den hemmelige dør skulle være gemt i sofaen.
Detektiven: Naturligvis. Det vidste jeg godt. Men samtidig vidste jeg osse at det tydeligvis var en hemmelig dør.
Assistenten: Naturligvis.

En vagt kommer løbende

Vagten: Holdt! Stop! Hvad laver I?
Assistenten: Vi påtænker at følge den mystiske trappe ned i det hemmelige arkiv.
Vagten: Sejt! Må jeg være med?
Detektiven: Det tror jeg ikk...
Vagten: Hvis ikke jeg må komme med, har I bare at forlade bygningen inden jeg tilkalder politiet!
Assistenten: Det han mente var at han ikke troede det ville være noget problem. Gå du bare forrest.

Detektiven: Så er vi her!
Assistenten: Hvor?
Detektiven: Arkivet!
Assistenten: Her er tydeligvis intet arkiv. I hvert fald ikke lige præcis hér.
Detektiven: Det må være et andet sted, så.
Assistenten: Hvormed vi ikke er der alligevel.
Detektiven: Men det er jo den adresse vi fik.
Assistenten: Ja, og jeg tror ikke hr. Juul forsøgte at snyde os, så vi må nok konkludere at arkivet er skjult.
Detektiven: Men hvorfor ville man skjule et arkiv?
Assistenten: Fordi der er arkiveret noget vigtigt. Noget man vil holde hemmeligt.
Detektiven: Nemlig! Det var lige præcis min tanke! De har noget at skjule - det er tydeligt at de er skyldige.
Assistenten: I bomberne?
Detektiven: I et eller andet, i hvert fald.
Assistenten: Javelja. Men det ændrer ikke på at vi skal have fundet arkivet. Vi må gå ud fra at der er adgang til det hérfra et sted, så det er bare med at lede.
Detektiven: Kan du ikke gøre det? Så vil jeg i stedet forsøge at tænke.
Assistenten: Det ville da være en behagelig afveksling.

Assistenten: Kom, vi har travlt. Vi skal opklare sagen.
Detektiven: Det skulle jeg lige til at sige. Du er efterhånden en ganske habil assistent, frk. Nissen.
Assistenten: Jeg har lært af den bedste.
Detektiven: Nemlig! Og lad os så få anholdt den slyngel.
Assistenten: Hvilken slyngel? Det eneste du har er en adresse.
Detektiven: Men hvor der er en adresse, er der osse en slyngel!
Assistenten: Du har en adresse. Er der en slyngel hér?
Detektiven: Øhm ... du taler udenom. Vi må afsted!
Assistenten: Naturligvis. Jeg skal bare lige have denne pakke med.
Detektiven: Du lader til at rende meget rundt med pakker for tiden.
Assistenten: Ja, det er jo osse ved at være jul.

Scene: Hjemme hos detektiven

Detektiven: Kom ind! Ah, er det dig, hr. politichef?
Politichefen: Lige et øjeblik ... ja, det er det.
Detektiven: Velkommen til. Hvad bringer dig hid.
Politichefen: Jeg hører at du er i gang med sagen om juleterroristen. Jeg ville bare høre om du havde nået noget gennembrud.
Detektiven: Naturligvis har jeg det - man bliver ikke mesterdetektiv uden den slags.
Politichefen: Det lyder godt. Er det noget du vil dele med politiet?
Detektiven: Ikke endnu. Jeg har først et par spor jeg skal have fulgt op på, og så skal jeg have lidt flere mistænkte klar til den endelige konfrontation og udpegning af den skyldige.
Politichefen: Godt at høre at du holder de gamle traditioner ved lige - skal jeg reservere Den Sædvanlige Pejsestue til konfrontationen?
Detektiven: Det ville da være glimrende. Der er intet som en pejsestue til det formål.
Politichefen: Vi har en ledig tid på torsda... nej, vent - torsdag er jo optaget af sagen om det forsvundne kosteskab. Hvad med på søndag?
Detektiven: Søndag passer storartet. Så burde jeg osse have samlet nok mistænkte til at der vil være lidt spænding om hvem jeg udpeger.
Politichefen: Storartet. Jeg kan dårligt vente.

Scene: Hr. Juuls kontor

Hr. Juul: Og hvad kan jeg så hjælpe jer med?
Detektiven: Du kan indrømme!
Hr. Juul: Indrømme hvad?
Detektiven: Det hele.
Hr. Juul: Det har jeg virkelig ikke tid til. Du må være mere specifik.
Detektiven: Hvem står bag?
Hr. Juul: Uha, det er et enormt godt spørgsmål. Hvem står bag hvad?
Detektiven: Det ved du godt.
Hr. Juul: Javelja. Gør du?
Detektiven: Naturligvis gør jeg det! Jeg er mesterdetektiv!
Hr. Juul: Hvorfor er det dig så så meget imod at fortælle hvad det egentlig er det her drejer sig om?
Detektiven: Du tror du er smart, hvad? Lægger snedige sproglige fælder for mig, men der er en ting du glemte at tage hensyn til, og det er at jeg er meget klogere end dig. Det handler om bomberne, naturligvis. Hvad skulle det ellers være?
Hr. Juul: Øhm, bomber? Hvilke bomber?
Detektiven: Det nytter ikke at benægte. Vi har gennemskuet dig.
Hr. Juul: Tydeligvis i langt højere grad end jeg selv har. Jeg har ingen anelse om hvad du snakker om.
Assistenten: Det har han heller ikke selv. Vi vil vide hvor arkivet er.
Detektiven: Vil vi?
Assistenten: Ja, det var det der var din geniale plan, jo.
Detektiven: Nåhja, jeg er genial.
Assistenten: Nemlig. Så nu fortæller du os pænt hvor arkivet er.
Hr. Juul: Det må jeg desværre ikke udtale mig om.
Assistenten: Jo, du må. Alternativet er at jeg fortæller Bestyrelsen hvor, og især med hvem, du har tilbragt de sidste lørdage.
Hr. Juul: Hvorfra ved du ... gisp! Du er hende? Jeg troede du var en myte.
Assistenten: I har altid været naive. Det er derfor jeg vil sejre.
Hr. Juul: Hvordan ved jeg at du er til at stole på?
Assistenten: Tænk dig om. Ville jeg give mig til kende hvis jeg havde et andet valg? Giv mig informationen og du er sikker - ellers er der ingen garanti for noget.
Hr. Juul: Godt så. Adressen står hér, men et er at kende adressen, noget andet er at finde arkivet.
Assistenten: Det skal du ikke bekymre dig om. Vi har aldrig været her.
Hr. Juul: Det er så korrekt.

Scene: Udenfor hr. Juuls kontor

Detektiven: Hvad i alverden handlede det om?
Assistenten: Det har jeg ingen anelse om. Jeg talte ham bare efter munden.
Detektiven: Godt tænkt. Lad os finde det arkiv.

Scene: Hos firmaet Julen Er Vor A/S

Sekretæren: Hvad kan jeg gøre for jer?
Detektiven: Vi vil gerne have lov til at snakke med din chef.
Sekretæren: Fascinerende.
Detektiven: Ja ...
Sekretæren: Og når nu du har fortalt om dine håb og drømme, vil du så venligst gå væk?
Detektiven: Øhm, jeg tror du misforstod mig.
Sekretæren: Ja, det kunne jeg forestille mig at du troede. Du virker ikke så kvik.
Detektiven: Nu har jeg aldrig! Jeg er en verdenskendt mesterdetektiv, og jeg forlanger at blive lukket ind!
Sekretæren: Du vedbliver at fascinere mig med dine pudsige udtalelser.
Assistenten: Lad mig prøve. Hej, jeg er hans assistent.
Sekretæren: Kært.
Assistenten: Jeg har et forslag. Du lukker os ind, og til gengæld ...
Sekretæren: Hør her! Jeg lader mig ikke bestikke - hvad du så end vil gøre til gengæld.
Assistenten: Jeg havde skam ikke tænkt mig at gøre noget til gengæld.
Sekretæren: Wow, der var du lige ved at imponere mig. Altså bortset fra at du slet ikke var.
Assistenten: Tværtimod ville jeg gøre absolut ingenting. Fx ville jeg ikke offentliggøre den film jeg er i besiddelse af.
Sekretæren: Film?
Assistenten: Ja, noget med en sekretær i et større julefirma, 3 nisseludere, en større bunke kokain og en meget irriterende bæver.
Sekretæren: Hov! Jeg opdagede lige at din følgesvend er en meget kendt mesterdetektiv, og at han naturligvis altid kan få lov til at tale med hr. Juul. Træd ind, træd ind.
Detektiven: Se, frk. Nissen. Atter har mit ry bragt os på rette vej.

Carsten: Godaften, børn, og velkommen til min julekalender!
Benny: Hovhov, det er osse min julekalender.
Carsten: Så pyt da. Velkommen til vores julekalender.
Benny: Ja, velkommen.
Carsten: Det var vi vist efterhånden sagt.
Benny: Du har sagt det. Jeg vil osse have lov til at sige det.
Carsten: Du sagde det i går.
Benny: Du sagde det osse i går. Min kontrakt siger klart at jeg har lov til at sige lisså meget velkommen som du har. Det var dig der valgte at starte det hele ved at sige velkommen en dag hvor det var min tur til at sige velkommen - jeg prøver altså at etablere et brand hér.
Carsten: Skal vi komme i gang med julekalenderen?
Benny: Ja, lad os det.
Carsten: Godt så. Velkom...
Benny: Velkommen!
Carsten: Fra os begge.
Benny: Ja. I dag har vi et spændende program. Vi skal fortsætte vores udforskning af hulerne under Nisseby.
Carsten: Men først er der dagens post!
Benny: Nemlig. Og husk nu ikke at sende os pakker, børn!
Carsten: For pakker er nemlig farlige. Især dem med bomber i.
Benny: Ja, efter de mange pakkebomber kan man ikke være for forsigtig. Derfor destruerer vi alle indkomne pakker.
Carsten: Nemlig. Lige dérovre er vores hold i gang med at eksplumdere alle de pakker vi har modtaget - bare for en sikkerheds skyld.
Benny: Er det egentlig en god idé?
Carsten: Hvilket?
Benny: At eksplumdere pakkerne hér nede under jorden. Hvis nu der faktisk er en bombe i en af pakkerne, vil man så ikke risikere at den forstærker sprængningen lidt mere end en bamse? Og når nu vi er nede i nogen i forvejen ustabile huler, kunne resultatet så ikke være at hulerne kollapser omkring os.
Carsten: Pjat med dig. Den slags sker ikke.
Bombe: BUM!
Carsten: Min fejl.
Benny: Fordømt.

Assistenten: Jeg har godt nyt! Du bad mig jo skaffe nogen oplysninger i går ...
Detektiven: Oplysninger?
Assistenten: Ja, om hvem der står for at udsende "Jul i det gamle arkiv".
Detektiven: Gjorde jeg? Jeg mener ... nåhja, fik du fat i dem, så? Det er snart jul, og vi skal gerne have gennemskuet hvem der står bag det hele, inden da.
Assistenten: Jeg snakkede med dine kontakter indenfor politiet. De var lidt svære at overtale, men med lidt kvindelig list formåede jeg at få en adresse.
Detektiven: Kvindelig list?
Assistenten: Bestikkelse. De fik valget mellem et større kontantbeløb og en mystisk pakke.
Detektiven: Uh, hvad var der i pakken?
Assistenten: Det finder vi aldrig ud af. Kort efter jeg havde givet dem den mystiske pakke - og i al hast havde forladt politistationen for at give dig den gode nyhed om at jeg havde en adresse - eksplumderede et eller andet. Muligvis en pakkebombe. Der er ikke meget tilbage af stationsbygningen, og især næppe noget der kan kædes til mig.
Detektiven: Det var da beklageligt. Heldigt at du ikke længere var til stede da det skete.
Assistenten: Meget.

Detektiven: Hvor har du været?
Assistenten: Ude for at iværksætte en plan. Skal vi fortsætte?
Detektiven: Ja. Hvor var det vi nåede til?
Assistenten: Vi var i gang med at finde frem til det gamle arkiv. Indtil videre har vi ikke det store.
Detektiven: Det var ikke meget.
Assistenten: Nej. Jeg vil foreslå at vi først prøver at finde frem til hvem der udsender kalenderen. Det kan være de ved hvorfra billederne stammer. Eller noget om hvem eller hvad der står bag det hele.
Detektiven: Lige præcis. Så skal vi bare finde ud af hvordan vi gør det.
Assistenten: Ja, og det er jo hér du kommer ind.
Detektiven: Ja, nemlig! Jeg er nemlig superdetektiv!
Assistenten: Og dermed har du kontakter indenfor politiet.
Detektiven: Nåja ...
Assistenten: Men eftersom sagen nu har politiets bevågenhed, er de næppe så glade for at give oplysninger der relaterer sig til efterforskingen, til udenforstående.
Detektiven: Nej, det er jo lige det ... tror jeg.
Assistenten: Så vi må være snedige.
Detektiven: Ja, snedighed er snedigt.
Assistenten: Du kan lige tænke lidt videre over hvad du vil gøre ved det. Jeg har ting at nå og folk at bestikke!
Detektiven: Øhm, god fornøjelse. Vist nok.
Assistenten: Tak.

Detektiven: Vi må få snakket med den McDingeling igen. Det virkede som om han havde noget at skjule.
Assistenten: Det ville sikkert være en god idé, men desværre eksplumderede han i småstykker kort efter vi forlod ham.
Detektiven: Hvordan ved du det?
Assistenten: Det kommer i nyhederne lige om lidt.
Detektiven: Ah. Lad os høre lidt af dem, så.
Nyhedsudsendelse: ... blandt de døde var tre scenearbejdere, et egern med påklistrede vinger, en meget irriterende bæver, et mariachi-band og en banjo-nisse. Politiet siger at de tager drabet på nissen meget alvorligt og at ...
Assistenten: Fordømt! Det var ikke meningen at politiet skulle involveres så tidligt; nu bliver jeg nødt til at igangsætte plan omega ... er jeg sikker på at bagmanden tænker lige nu.
Detektiven: Det virker som en rimelig antagelse.
Assistenten: Men det efterlader os jo kun med "Jul i det gamle arkiv" tilbage på din liste ...
Detektiven: Og dermed må de være de skyldige! Sagen er løst!
Assistenten: Hvordan? "Jul i det gamle arkiv" består af de samme gamle arkivbilleder fra et eller andet gammelt støvet arkiv. Om og om igen.
Detektiven: Så vi skal bare finde ud af hvor det arkiv er, og sagen er løst!

Scene: Hos Gale McDingeling

Detektiven: Hvor var du i fre...
McDingeling: Hvem er du, og hvorfor taler du til mig?
Detektiven: Det er mig der stiller spørgsmålene hér. Hvor var du i fredags da Revisor Rasmussen blev eksplumderet i småstykker.
McDingeling: Jeg var hér i gang med min julekalender.
Detektiven: Aha! Du indrømmer altså at du har en julekalender!
McDingeling: Øhm, ja. Jeg antager det er derfor du er her.
Detektiven: Jamen så er mysteriet jo løst!
Assistenten: Mysteriet om bombemanden?
Detektiven: Nåhja, det skal vi osse have løst.
McDingeling: Hvis du fortsætter med ikke at give mening, bliver jeg nødt til at bede jer gå. Det gør jeg i øvrigt under alle omstændigheder - programmet starter lige om lidt.
Assistenten: Vi skal naturligvis gå straks, så. Hér er der i øvrigt en pakke jeg fandt på vej herinde.
McDingeling: Tak. Læg den bare dérovre.

Detektiven: Nå, vi må sørge for at fokusere på hvad vi har.
Assistenten: Altså ingenting?
Detektiven: Nej, vi har bestemt ikke ingenting. Vi har noget!
Assistenten: Hvad?
Detektiven: Vi har fået understøttet min teori om at bombemanden går efter tilfældige mål.
Assistenten: Hans - altså såfremt det er en han - sidste mål var en af de kalendere du erklærede for absolut mindst tilfældige.
Detektiven: Nemlig! Der er to muligheder når det kommer til en julekalender. Enten er den tilfældig, eller osse er den ikke tilfældig. Det betyder at hvis man udtager en tilfældig kalender er der en sandsynlighed på 50 % for at den ikke er tilfældig. Så hvis han hver eneste gang havde ramt tilfældige kalendere, ville det have bevist at det bestemt ikke var tilfældige kalendere han ramte.
Assistenten: Ja, det giver jo mening ...
Detektiven: Lige præcis.

Scene: Ruinerne af Revisor Rasmussens Jul

Assistenten: Det lader til at vi kommer for sent.
Detektiven: Hvorfor mener du det?
Assistenten: Det hele er eksplumderet væk.
Detektiven: Det har du selvfølgelig ret i. Men det betyder ikke at vi er kommet for sent. Det betyder bare at begivenhederne er indtruffet før tid.
Assistenten: Du giver ikke rigtig mening.
Detektiven: Jeg forstår mig. Det er det vigtigste.
Assistenten: Javelja. Men hvad så nu?
Detektiven: Ja, nu prøver vi at finde resterne af Revisor Rasmussen. Han er stadig mistænkt - vi bør udspørge ham.
Assistenten: Han er død.
Detektiven: Ja, men det kan bare have været en snedig måde at undgå mistanke. Men han begik den fejl at undervurdere mit intellekt.
Assistenten: Naturligvis. Han ligger i øvrigt dér. Og dér, dér og dér. Og osse lidt dér.
Detektiven: Godt så. Du afhører ham dér og dér. Så tager jeg mig af ham dér, dér og dér.
Assistenten: Hvad med den lille klump dérovre?
Detektiven: Den kan du tage dig af.
Assistenten: Javel ja.

Lidt senere

Detektiven: Nå, fik du noget ud af ham.
Assistenten: Ikke en lyd.
Detektiven: Fordømt. Han er dygtig.

Revisor Rasmussen Ja ... velkommen til min julekalender. I dag skal vi snakke om julen. Ganske som vi gjorde i går. Forskellen er at det i dag er den 8. december 2006, og det betyder at vi altså er ... 8-7 = 1 dag længere fremme end i går, hvor det var den 7. december 2006.
[pause]
Vi skal lige straks se en film om ... ja, det ved I vel allerede. Det er den samme lille film om en mand der gennemgår en rapport om julesalget i et stormagasin som vi også viste i går. Og dagen før for den sags skyld. Den skal nok få os til at trække lidt på smilebåndet når han finder en fejl i kolonne 5.
[pause]
Men først skal vi se om der er kommet noget post fra vores trofaste seere. Og det er der som sædvanlig ikke ... hov! Der er noget? Hvad er det ... en pakke? Hmm ...
Pakken:BUM!

Detektiven: Jeg har fået lavet min liste over mistænkte nu.
Assistenten: Du mener at du har identificeret de mindst tilfældige julekalendre?
Detektiven: Nemlig!
Assistenten: Og hvilke er det så?
Detektiven: Ja, det er "Revisor Rasmussens Jul" og "Jul i det gamle arkiv". Og så selvfølgelig "Gale McDingelings Jule-ekstravagance - nu med polkanisse!".
Assistenten: Ja, de giver næsten sig selv. Der er ikke andre?
Detektiven: Ikke umiddelbart.
Assistenten: Men skal vi så se på dem?
Detektiven: Det var planen.
Assistenten: Kan det vente lidt? Jeg har et lille ærinde.
Detektiven: Naturligvis. Hvad skal du?
Assistenten: Intet vigtigt. Jeg skal bare lige have sendt en pakke.

Assistenten: Der har været endnu en bombe. Denne gang mod Kublai Kanins Julehalløj.
Detektiven: Det virker meget rimeligt.
Assistenten: Du har fundet et mønster?
Detektiven: Nej, men det var en ganske rædsom julekalender. Han kom til at afsløre handlingen hver eneste gang han ville vise en film. Og filmene var heller ikke for gode.
Assistenten: Så du er fortsat på bar bund?
Detektiven: Jeg er bestemt ikke på bar bund. Jeg ved mere nu end nogensinde før! Jeg må hellere strege ham på listen ... imponerende arbejde, frk. Nissen.
Assistenten: Hvilket?
Detektiven: Kublai Kanin er øverst blandt de ikke-udstregede julekalendre.
Assistenten: Pudsigt.
Detektiven: Måske! Eller måske følger gerningsmanden det samme mønster som du gjorde da du lavede listen!
Assistenten: Jeg lavede den tilfældigt.
Detektiven: Aha! Gerningsmanden følger et tilfældigt mønster! Det gør det lidt sværere at gennemskue det, men vi har stadig den fordel at vi ved hvad type mønster det er.
Assistenten: Javist.
Detektiven: Men!
Assistenten: Men hvad?
Detektiven: Jeg er genial. Jeg har gennemskuet ham!
Assistenten: Hvordan?
Detektiven: Vi har en forbryder der bomber tilfældige julekalendre. Formodentlig er forbryderen del af et større kriminelt netværk der arbejder for at minimere konkurrencen indenfor julekalenderbranchen.
Assistenten: Ja, det siger du jo ...
Detektiven: Nemlig! Og hvem er den oplagte bagmand?
Assistenten: Øhm ...
Detektiven: Det er selvfølgelig ham der ikke bliver ramt!
Assistenten: Og hvem bliver ikke ramt?
Detektiven: Forbryderen rammer tilfældige, så vi skal simpelthen finde en ikke-tilfældig julekalender!
Assistenten: Din evne til logisk ræsonnement forbløffer mig til stadighed.
Detektiven: Mig ligeså. Jeg er ret imponerende.

Kublai: Hej, allesammen og velkommen til 5. afsnit af Kublai Kanins Julehalløj! I dag skal vi se en lille film om en lille pingvin der er blevet væk hjemmefra, men alt ender lykkeligt og han møder julemanden og får opfyldt et stort ønske om at spille quarterback for Dallas Cowboys, hvilket egentlig er lidt fjollet, men nu er det jo en julefilm og derfor kan man finde sig i lidt af hvert, når bare det er sødt, og det er det jo - der er trods alt en pingvin med - og jeg håber ikke at jeg har ødelagt for meget, men det har jeg sikkert ikke, men først skal vi i øvrigt have åbnet dagens julekalenderlåge. Det er den med nummer 5! Det er jo 5. december, og i går, hvor det var den 4., åbnede vi nummer 4! Hepper! Nå, hvorom alting er, så har vi en kalenderlåge at åbne. Lad os se hvad der er bagved. En pakke? Det skulle da ikke have været en pakke - hvad i alverden sker her? Hvor er æslet, og hvorfor er der en fucking pakke? Hov vent ... FUCK!
Pakken: BUM!

Scene: Hjemme hos detektiven

Detektiven: Lad mig se ... takket være min fantastiske intuition har jeg allerede nu fået fastslået at der foreligger en større sammensværgelse der bl.a. har ført til tabet af min nattesøvn og drabet på en drage, 4 mennesker, 3 plysdyr og en talende hest. Første trin er at finde ud af hvem der, bortset fra nisseheden som et hele, kunne have gavn af den slags. Rimeligvis bør jeg starte med at undersøge de tilbageværende julekalendre - med mindre konkurrence bør de få højere seertal, og det skader dem næppe med al den opmærksomhed der kommer ud af bombningerne. Frk. Nissen!
Assistenten: Ja?
Detektiven: Jeg skal bruge en liste over alle aktive julekalendre i byen.
Assistenten: Gerne. Jeg har en lige i lommen.
Detektiven: Det var overraskende bekvemt. Hør, hvorfor har du streget de øverste ud?
Assistenten: Det er dem der allerede er eksplumderet væk.
Detektiven: Imponerende arbejde.
Assistenten: Jeg ser det mere som en hobby.
Detektiven: Javist. Lad mig nu se ... hvor skal vi starte?
Assistenten: Vi kunne tage dem fra en ende af?
Detektiven: Nej, det er for simpelt. Jeg må lige sove på det.
Assistenten: Jamen du er lige stået op.
Detektiven: Det er så derfor det er mig der er detektiv, og dig der er assistent. Godnat.

Scene: Hjemme hos detektiven

Detektiven: Hvis vi skal opklare mysteriet om julekalenderbomberne, bør vi først og fremmest finde ud af hvem gerningsmanden er.
Assistenten: Eller gerningskvinden ...
Detektiven: Det virker ikke som en kvindes arbejde.
Assistenten: Hvorfor ikke?
Detektiven: Mesterdetektivintuition! Bomber er grove og maskuline - en kvinde ville gå mere listigt til værks.
Assistenten: Javelja. Så hvis jeg en dag skulle få lyst til at dræbe dig, hvordan vil du så mene det skulle gøres?
Detektiven: Gift, fx.
Assistenten: God idé. Vil du have et maltbolsje?
Detektiven: Senere. Vi skal have fastslået motivet. Hvorfor vil nogen ønske at slå julekalenderværter ihjel?
Assistenten: De er fjollede og spilder folks tid?
Detektiven: Nej, der må stå noget mere bag. Dette er utvivlsomt en del af et større plot!
Assistenten: Er du sikker?
Detektiven: Tror du vi kunne udfylde en hel julekalender med opklaringen af mysteriet, om ikke det var tilfældet, måske?

Eksplosionen vækkede mig af min søvn. Den var tæt på. Jeg skyndte mig at tage mit tøj på og løb ned på gaden. Folkestrømmen var ikke til at tage fejl af - det var kun et par blokke væk.

Da jeg nåede frem var min assistent der allerede. Hun havde indsamlet tilstrækkeligt med informationer til at jeg kunne sættes ind i situationen. Det var åbenbart en bombe - muligvis endnu en af de pakkebomber der havde hærget julekalendre på det sidste. Denne gang var ofrene to mænd og en drage. Ingen nisser var kommet til skade endnu, så andre sager fik højere prioritet hos politiet.

Jeg havde selv tidligere overvejet at se på sagen, men havde aldrig rigtig fået taget mig sammen. Før nu. Bombemændene havde begået den store fejl at vække byens bedste nissedetektiv fra hans velfortjente søvn.

Nu var det personligt.

Scene: Hjemme hos Frederik og Marcel

Frederik: Godaften, og velkommen til årets julekalender.
Marcel: Ja, godaften til alle børnene derude.
Frederik: I år vil vi forsøge et lidt andet format end sidste år. Vores julekalender vil være mindre fjollet og mere børnevenlig.
Marcel: Nemlig, og ... hov, der kommer vores ven dragen. Hej, Drage!
Drage: Hej, Frederik og Marcel. Gæt hvad jeg fandt udenfor!
Marcel: Hvad fandt du udenfor?
Drage: Jeg fandt en pakke udenfor!
Frederik og Marcel: Fandt du en pakke udenfor? Hvad er der i den?
Dragen: Lad os se efter ...
Dragen åbner pakken og finder en stor bombe
Bomben: BUM!