Blogging Åmål

Scene: Den Sorte Skov

Marcel: Vi er kommet for at få vores hævn, du fæle morderske!
Assistenten: Ha! Hvad vil I gøre? Mine forsvarsværker er uigennemtrængelige, og min hær af mørkets væsener vil tilintetgøre jer!
Frederik: Vi vil et øjeblik anerkende at det er et stort problem!
Dragen: Eller to.
Marcel: Men du fule drabskvinde, vi er ikke rede til at overgive os! Så hellere dø!
Assistenten: I er allerede døde, idioter.
Frederik: Selv!
Assistenten: Nej, jeg er ikke.
Dragen: Det er hun faktisk ikke.
Marcel: Nej. Der kom du altså til at dumme dig, brormand.
Frederik: Jo, men hun startede.
Dragen: Da ikke med at dumme sig.
Marcel: Ja, du dummede dig grusomt!
Frederik: Hvorfor må du nu?
Assistenten: Hvad i alverden er det her for en hævnaktion? I forsøger jo ikke engang.
Dragen: Nej, du siger jo at dine forsvarsværker er uigennemtrængelige.
Assistenten: Ja, takket være min dyrt indkøbte magi.
Marcel: Hvad har den kostet?
Assistenten: Meget!
Marcel: Det var egentlig ikke særligt sigende.
Assistenten: Nej, men det kommer heller ikke dig ved hvad jeg giver for min magi.
Dragen: Rolig nu. Lad os ikke hidse os sådan op.
Marcel: Øhm, det er en hævnaktion, min kære drage.
Assistenten: Ja, hvad bliver det til med det? Er I rede til at møde min mægtige hær?
Dragen: Egentlig ikke. Vi vil hellere bare besejre dig.
Assistenten: Jo, men når nu jeg er gemt bag mine uigennemtrængelige forsvarsværker, og min mægtige hær er ved at samle sig omkring os, virker det ikke som en rimelig mulighed.
Dragen: Den er ganske givet urimelig, men ikke desto mindre er det den vi vil foretrække.
Marcel: Ja, egentlig.
Frederik: Hørt!
Assistenten: Men hvordan vil I så gøre det?
Dragen: Stilbrud. Jeg har taget en vildt stor bombe med.
Assistenten: En bombe ... jamen ...
Dragen: En vildt stor bombe, endda. Pyt med om vi kan trænge igennem forsvarsværkerne, så længe vi kan eksplumdere hele skoven. Og vi er alligevel døde, så os sker der næppe noget med.
Vildt stor bombe: Vildt stort BUM!
Assistenten: Øv, det var tarveligt. Nu er jeg osse død.
Frederik: Uh, vil du så holde jul med os?
Assistenten: Det kan jeg jo lisså godt. Jeg har ikke andet at tage mig til.
Marcel: Yay! Hjem til øl, nisse og hornmusik!
Dragen: Glædelig jul!

Marcel: Godt så. Jeg har nissernes information om hvor den formastelige assistent har gemt sig.
Frederik: Sejt. Hvordan fik du den?
Marcel: Godt du spørger! Det var en fantastisk historie om ...
Dragen: Senere! Alt det der episke kan du underholde os med på et andet tidspunkt. Nu skal vi planlægge.
Marcel: Ja, ok.
Frederik: Øv.
Dragen: Rolig nu, Frederik. Jeg er sikker på at du nok skal få den fulde historie senere. Og at den vil overgå alt du hidtil har hørt.
Marcel: Og mere til!
Frederik: Yay!
Dragen: Men tilbage til det der med planlægningen.
Marcel: Ja! Det viser sig at vor fjende har forudset vores hævnaktion, og derfor har forskanset sig i Det Mystiske Slot i Den Sorte Skov, hvor hun har allieret sig med en hær af mørkets væsener ...
Frederik: Det lyder besværligt.
Dragen: Ja, egentlig.
Marcel: Endvidere har hun købt sig til uigennemtrængelige magiske forsvarsværker.
Dragen: Javelja. Jeg tror jeg ved hvad vi kan gøre.
Marcel: Fik jeg nævnt at de uigennemtrængelige forsvarsværker er uigennemtrængelige?
Frederik: Nej. Er de da det?
Marcel: Ja!
Frederik: Wow!
Dragen: Vi behøver ikke trænge igennem dem.
Marcel: Hvordan skal vi så komme til hende?
Dragen: Vi behøver ikke komme til hende.
Marcel: Hvis ikke vi kommer til hende, hvordan skal vi så få vores hævn?
Dragen: Med et passende stilbrud.

Marcel: Så er jeg tilbage! Og denne gang har jeg husket både halstørklæde og hue!
Frederik: Hvad skal du egentlig bruge det til? Du er et spøgelse.
Marcel: Jamen det er til ... øh ... argh! Hvorfor sagde I ikke noget?
Dragen: Du havde så travlt. Og så morede det mig osse lidt, i virkeligheden.
Marcel: Jamen vi har ikke mange dage tilbage. Vi skal have hævnet os inden juleaften!
Dragen: Jo, men det er jo en julekalender, så der er visse naturlove på spil; det er ganske umuligt for kalenderens klimaks at falde på andre dage end den 23. og den 24. Og eftersom vi, når du nu ganske givet har fået besked om hvor vi kan finde den ondsindede assistent der eksplumderede os ihjel, kun har det endelige opgør tilbage, ville der under alle omstændigheder være mindst et par dage at slå ihjel.
Marcel: Jo, men tænk på alle de farer jeg udsatte mig selv for! Tænk på det storslåede episke drama!
Dragen: Du er et spøgelse. Hvor galt kan det gå?
Marcel: Det er ikke det det handler om!
Dragen: Johorw!
Marcel: Narharj!
Frederik: Øhm ... skal vi ikke bare se at få lagt en slagplan?
Dragen: Det kan vi ordne i morgen. Det passer vist fint ind i plotstrukturen.

Marcel: Godt, så er jeg tilbage igen, og denne gang huskede jeg halstørklædet.
Frederik: Var det ikke en hue?
Marcel: Argh! Fordømt! Jeg må afsted igen!
Dragen: Hmm ... det virkede som en dårlig idé, Frederik.
Frederik: Ja, åbenbart.
Dragen: Næste gang bør du nok starte med at gøre ham opmærksom på at han ikke har brug for en hue. Altså før han kaster sig ud i de utallige osv.
Frederik: Jeg kan se hvordan det ville være en fordel. Vi kunne osse bare løbe efter ham for at stoppe ham.
Dragen: Ja, men så vigtigt er det vel heller ikke?
Frederik: Nej, egentlig ikke.
Dragen: Godt så.
Frederik: Ja.
Dragen: Vi prøver bare at trække tiden ud, hvad?
Frederik: Osse i den grad.
Dragen: Fjollet, egentlig. Vi kan jo bare slutte for i dag i stedet.

Marcel: Hejsa, så er jeg tilbage fra min farefulde færd, og jeg har fantastiske nyheder. Jeg ... argh, fordømt! Jeg glemte min hue hos oraklet. Jeg må atter begive mig ud på en episk rejse. Neder.
Frederik: Hvad skal et spøgelse egentlig med en hue?
Dragen: Jeg tror ikke han hørte dig.

Frederik: Er Marcel ikke snart tilbage?
Dragen: Jeg tror ikke helt du opfattede de episke aspekter i hans færd. Han skal rejse hvor intet menneske ...
Frederik: Han er et spøgelse.
Dragen: Et menneskespøgelse.
Frederik: Ja, ok.
Dragen: ... hvor intet menneskespøgelse har været før, gennemgå gruopvækkende prøvelser, betvinge den ældste magi ...
Frederik: Er det ikke en fordel at den er gammel? Så må den da være svagere.
Dragen: Sådan virker det ikke med magi.
Frederik: Snyd.
Dragen: Ja. Han skal overleve diabolske fælder sat før mennesket opstod, kæmpe ene mand ...
Frederik: Spøgelse!
Dragen: ... ene spøgelsesmand mod monstre fra de dybeste afgrunde af vort sind ...
Frederik: Jaja, jeg har forstået det. Hvornår tror du så han er tilbage?
Dragen: I morgen, nok.

Frederik: Hov, vi kom vist til at slutte lidt tidligt i går.
Dragen: Meget tidligt, kunne man mene. Hvis bare vi havde vidst ...
Frederik: Jo, men hvordan kunne vi vide at der ville ske så meget så hurtigt?
Dragen: Korrekt. Det var aldeles uforudsigeligt, men man ved jo aldrig med nisser.
Frederik: Nej, men hvorfra havde de de trolde?
Dragen: Nisser har gode kontakter.
Frederik: Jo, men flammesværdet ...
Dragen: Ja, den havde jeg heller ikke set komme. Og tænk al den ståhej bare for noget risengrød.
Frederik: Ja. Jeg forstår godt de ville have kanelsukker, osse. Hvad var i øvrigt alt det der med duellen?
Dragen: Det er bare et gammelt nisseritual. Heldigvis kæmpede Marcel bravt - det kunne være gået grueligt galt om han havde fornærmet dem yderligere.
Frederik: Men nu fik han heldigvis ... det der med ... du ved nok.
Dragen: Ja, men det er ikke nok. Hvis vi skal bruge den gamle nissemagi til at finde vores banekvinde, bliver Marcel (og Marcel alene, thi sådan er magiens love) nødt til at drage med nisserne til et mystisk land fyldt med lurende farer.
Frederik: Neder for ham.
Dragen: Ja, egentlig.

Frederik: Har vi hørt fra nisserne endnu?
Dragen: Nej.

Marcel: Nå, vi skal i gang med anden fase. Opspor mordersken, så vores død kan hævnes.
Frederik: Jaaa!
Dragen: Hørt! Men hvordan gør vi det?
Marcel: Ja, det er jo et godt spørgsmål.
Frederik: Vi kunne spørge nisserne.
Dragen: Ja, det er naturligvis en mulighed. De er jo ret velunderrettede.
Frederik: Fint. Så er det problem løst.
Marcel: Ja, idéen er fin nok, men så skal vi bare finde nisserne, og på en eller anden måde lokke dem til at dele informationen med os.
Dragen: Ja, det kan blive problematisk. Vi burde nok være i stand til at få fundet dem - det gik trods alt ret let i går.
Marcel: Jo, men de virkede ret fjendtligt indstillede, og jeg er ikke sikker på at de vil være lisså lette at finde hvis vi faktisk ønsker at snakke med dem.
Dragen: Jamen så er hele tricket jo bare ikke at ønske det.
Marcel: Og hvordan gør vi så det?
Dragen: Vi kunne tage udgangspunkt i opstillingen fra i går, men erstatte lysene med en flyverdragt. Sådan som udgangspunkt. Hvis vi så inverterer polariteten på baggrundsstrålingen og omkalibrerer amplituden med ca. 20 %, burde det vel virke? Og ellers kan vi tilbyde dem finskbrød.

Marcel: Hold da op, det gik jo fuldstændigt som planlagt!
Dragen: Ja, det var imponerende.
Marcel: Og jeg må indrømme at din idé med at invertere den polaritet var en genistreg.
Frederik: Ja, tænk hvis vores dæmpningsfelter havde haft deres originale polaritet. Det havde været en katastrofe.
Marcel: Ja, jeg må indrømme at jeg ikke havde tænkt på at nisserne ville være utilfredse. Det kunne have ødelagt alt.
Frederik: Det var osse ret uventet. Hvordan vidste de besked?
Dragen: Man skal aldrig undervurdere nissers evner til at opfange informationer.
Marcel: Eller vores. Planen gik fantastisk, og vi ved nu med sikkerhed at det var hende der assistenten der eksplumderede os. Så mangler vi bare at finde hende og hævne os.
Frederik: Det kunne vi vel osse have fundet ud af meget hurtigere ved at læse sidste års julekalender?
Dragen: Nej, for det første tager det 24 dage at læse en julekalender - og så ville det allerede være jul, og alt ville være for sent - og desuden blev det i princippet aldrig afsløret dengang at det var hende.
Marcel: Hvordan ved du det, hvis ikke du har læst den?
Dragen: Mystisk drage-indsigt.
Marcel: Ah.

Marcel: Nå, så er det i aften vores store plan skal sættes i gang. Er alt klar?
Dragen: Ja, og jeg har sørget for at invertere polariteten på dæmpningsfeltet.
Frederik: Uh, fikst!
Marcel: Hvad skal det til for?
Frederik: Det ved jeg ikke, men det lyder fikst.
Dragen: Det er bare sådan noget man gør. Det plejer at virke.
Marcel: Jamen hvad er et dæmpningsfelt, og hvad vil det sige at dets polaritet inverteres?
Dragen: Det er jo sådan et ... felt, hvor der er noget ... dæmpning-agtigt noget. Og invertering betyder jo bare at man vender den. Altså polariteten.
Marcel: Det der giver overhovedet ikke mening.
Dragen: Skal jeg så invertere polariteten tilbage igen?
Frederik: Ja, men husk at gøre det den rigtige vej, så det ikke bliver mere inverteret.
Marcel: Øhm, skal vi ikke bare holde os til at gøre ting der giver mening?
Dragen: Vi er spøgelser.
Frederik: Grusomme spøgelser!
Dragen: Med polariserede dæmpningsfelter, endda. Så hvordan kan vi i det hele taget gøre ting der giver mening?
Marcel: Godt så! Inverter den forbandede polaritet!
Dragen: Uha, man skal passe på med at invertere polariteter når først de er blevet forbandet. Sort magi kan være risikabelt at rode for meget med.
Frederik: Grusomt risikabelt!
Marcel: Jeg hader jer virkelig, virkelig meget.

Dragen: Ja, så er det mig igen. Det lader åbenbart til at trække lidt ud med de julegaveindkøb. Antager jeg. Jeg har i hvert fald ikke hørt andet fra dem siden de gik i går, og det er vel heller ikke urimeligt at forvente at spøgelser har et vist besvær med at indkøbe gave - osse selvom de bruger tricket med melet og elastikkerne. Det var i øvrigt en enormt fiks måde at omgå det der med ikke at have en krop, ikke? Nu spørger nogen nok hvorfor jeg ikke selv er ude at købe gaver. Og det er egentlig meget simpelt - det hele startede for omkring 1000 år siden da jeg var en ung og håb... uh, I er tilbage!
Marcel: Ja. Beklager ventetiden, men det er simpelthen et helvede at købe så meget kattemad.
Frederik: Ja. Om jeg forstår hvad onkel Jytte skal med det.
Dragen: Onkel Jytte?
Marcel: Ja.
Frederik: Nemlig.
Dragen: Burde en onkel hedde Jytte?
Marcel: Nej, selvfølgelig ikke. Fjollet spørgsmål.
Dragen: Nåhja. Undskyld.
Marcel: Det er så i orden. Har du holdt stand herinde?
Dragen: Ja, jeg skulle lige til at fortælle læserne en fascinerende, episk fortælling om livet, døden, forlængst glemt magi, masser af hed dragesex og en rejse hinsides verdens ende.
Marcel: Den med hvorfor du ikke køber julegaver?
Dragen: Ja, lige netop den.
Frederik: Uh, den er god!

Dragen: Hej, ja så er jeg her igen. Frederik og Marcel er ude for at købe julegaver. Ja, jeg ved godt at den slags ting ikke rigtig virker passende for spøgelser, men deres familie lader til at have opdaget at de er tilbage, osse selvom det kun er som hævnende ånder, og de insisterer på at julens kommercialisme transcenderer den plebejerske skelnen mellem levende og død. De vil med andre ord have så mange ting som muligt.

Dragen: Hejsa, allesammen. Jeg er blevet sat til at underholde jer lidt i dag, mens Frederik og Marcel er ude at anskaffe de nødvendige redskaber til at gennemføre vores storslåede plan. Desværre er jeg ikke rigtig blevet instrueret i hvad jeg faktisk skal gøre, så det bliver lidt improviseret ... hmm ... har I nogensinde set en drage danse? Nej, vent. Det er en tekstjulekalender, så det vil formentlig være for kedeligt. Det ville det nok i øvrigt under alle omstændigheder. Jeg er ikke en særligt god danser, og hvis jeg oven i købet skal improvisere, tror jeg mest det ville blive noget med at stå og steppe lidt frem og tilbage. Eller sådan noget. Måske osse lidt af ... ja, hvordan skal jeg beskrive det? Det er noget med halen, og så ... nej, det går ikke hvis ikke jeg kan vise det, og under alle omstændigheder er det ret kedeligt. Er de ikke snart tilbage? Humm ... bummelum ... Jeg kunne selvfølgelig fortælle en historie. Hvad med den om den heltemodige drage der helt egenhændigt fangede en ond prinsesse og holdt hende indespærret i et tårn? Er der i det hele taget sådan en historie? Jeg er virkelig ikke god til det her. Jeg tror bare jeg vil sove i stedet, så.

Frederik: Puha, det føles som om det her møde har taget hele dagen.
Dragen: Tre dage, faktisk. Jeg tror allerede det er mandag.
Marcel: Jo, men det er vigtigt! Vi har haft en meget vigtig plan at lægge!
Frederik: Hvilken?
Marcel: Det vi har brugt de sidste tre dage på at diskutere! Har du virkelig glemt det hele igen?
Frederik: Nej, men læserne har jo ikke været med. Af en eller anden grund sprang vi ind midt i det hele, så vi bliver nok nødt til at forklare dem et eller andet.
Dragen: Det ville være rimeligt, ja.
Marcel: Den slags har vi da virkelig ikke tid til. Vi bliver nødt til at sætte i gang nu!
Frederik: Jeg kan godt se at vi er under et vist tidspres, hvis vi skal have indfanget så mange duer.
Dragen: Ja, og det der med teltet og jernrøret virker godt nok som en god idé, men mon ikke vi skal regne lidt på ballistikken i det først?
Marcel: Jo, det er da helt sikkert. Hvis noget går galt der, vil vi få hele Tivoli-garden efter os.
Frederik: Er det egentlig ikke bare børn?
Marcel: Jo, men der er mange af dem.
Frederik: Vi er spøgelser. Og har en drage.
Dragen: En grusom drage!
Marcel: Hold så op med det dér! Og jo, vi vil ganske givet let kunne overvinde dem - selvom børn er lidt uhyggelige - men det kan let påvirke hele timingen, og jeg behøver vel ikke fortælle hvor vigtig den er.
Frederik: Nej, jeg ved det godt. Hmm ... jeg har lige et spørgsmål.
Marcel: Hvilket?
Frederik: Når nu vi er spøgelser, og dermed ikke kan røre ved ting, hvordan skal vi så bære os ad med at ...
Dragen: Helt ærligt, fulgte du slet ikke med? Marcel fandt jo den simple løsning med elastikkerne og alt melet.
Frederik: Nåhja, det er da rigtigt. Det er jo så enkelt! Undskyld, det må være fordi jeg er så træt efter tre dages møde.
Dragen: Ja!
Marcel: Godt at se at du er med igen.
Frederik: Sover spøgelser egentlig?
Dragen: Godt spørgsmål. Det har jeg egentlig ikke rigtig tænkt over. Jeg har bare antaget at den slags klares i pauserne mellem de forskellige afsnit.

Marcel: Godt så. Der er allerede gået det meste af en uge, og vi er overhovedet ikke kommet vores hævn-mål spor nærmere. Jeg beslutter hermed - i min egenskab hævn-ansvarlig - at vi tager os alvorligt sammen. Og ingen må sige ordet "grusomt"!
Frederik: Jamen nu sagde du det.
Dragen: Ja, det er højst urimeligt at du må!
Marcel: Jeg sagde det med meta-hensigt. Det er noget andet!
Dragen: Det er noget grusomt andet?
Marcel: Hov!
Dragen: Det var da osse meta-. Jeg udtalte mig om muligheden for at omtale ordet "grusomt", og spurgte til om det var noget grusomt andet.
Marcel: Det giver jo slet ikke mening.
Dragen: Og?
Marcel: Ting skal give mening!
Frederik: Skal de? Hvorfor?
Marcel: For uden mening bliver det hele meningsløst!
Frederik: Ah.
Dragen: Er det ikke et cirkelargument?
Marcel: Jo, men et godt cirkelargument!
Dragen: Fair nok. Skal vi komme videre?
Marcel: Ja!
Frederik: Godt så. Hvad skal vi gøre?
Marcel: Hmm ... det må jeg lige tænke lidt over.

Marcel: Nå, nu har vi været useriøse længe nok. Hvis vi skal finde den grusomme gerningsmand ...
Dragen: Nu sagde du det!
Marcel: Hvad?
Dragen: Du sagde grusomme!
Frederik: Ja, du gjorde!
Marcel: Argh! I har smittet mig! Galninge!
Dragen: Grusomme galninge! Muahaha!
Marcel: Jeg hader jer.

[Henover weekenden kan der muligvis være lidt ustabilitet i opdateringerne, så visse ting muligvis bliver en dag eller to forsinket. Jeg skal prøve at undgå dette, men nu er I i det mindste advaret.]

Marcel: Godt så. Vi har nu en drage til vores rådighed.
Frederik: En grusom drage!
Dragen: Jeg er da ikke grusom. Det var tarveligt sagt.
Marcel: Ja, sig undskyld til den stakkels døde drage.
Frederik: Undskyld, stakkels døde (og grusomme) drage.
Dragen: Hvordan sagde du egentlig den parentes?
Frederik: Det ved jeg ikke rigtig. Jeg siger af og til noget tegnsætning - uden rigtig at vide hvordan.
Dragen: Der gjorde du det igen!
Marcel: Jaja, I to. Lad os nu komme tilbage på sporet.
Frederik: Er det her pludselig blevet en togjulekalender?
Marcel: Du er en idiot.
Frederik: Jamen ...
Dragen: En grusom idiot?
Marcel: ...

Frederik: Glemte vi ikke det der med at finde en at hævne os på?
Marcel: Vi glemte det ikke. Vi undlod bare.
Frederik: Hvorfor?
Marcel: Fordi vi har en hel julekalender til formålet. Men vi bør nok stadig prøve at lave de indledende øvelser.
Frederik: Grusomme øvelser?
Marcel: Nej.
Frederik: Øv.
Marcel: Beklager.
Frederik: Det er i orden.
Marcel: Godt.
Frederik: Ja.
Marcel: Godt så.
Frederik: Hvad er de indledende øvelser?
Marcel: Vi skal have lavet en liste med mistænkte.
Frederik: Kan vi ikke bare læse sidste års julekalender?
Marcel: Nej, selvfølgelig kan vi ikke det.
Frederik: Hvorfor dog ikke?
Marcel: Det naturligvis ford... HOV! Hej, drage!
Dragen: Hejsa! Er I osse hér? Jeg troede vi var døde.
Marcel: Vi er døde.
Frederik: Grusomt døde!
Marcel: Men vi er vendt tilbage som hævnende ånder.
Dragen: Ah. Sejt.
Marcel: Ja, egentlig.

Marcel: Første ting på dagsordenen når vi skal tage vores hævn ...
Frederik: Vores grusomme hævn!
Marcel: ... er at finde den ansvarlige.
Frederik: For vores hævn?
Marcel: Nej, for vores død.
Frederik: Skal vi ikke osse have en ansvarlig for vores hævn?
Marcel: Nu er vi trods alt kun 2 hævnende ånder, og som sådan vil koordinationsindsatsen næppe være af et sådant omfang at der er behov for at udnævne en ansvarlig.
Frederik: Jamen jeg ville så gerne være hævnansvarlig.
Marcel: Det må blive næste gang du gøres uret.
Frederik: Såsom nu? AAARGH!

Frederik forsøger at slå Marcel i hovedet, men i hans egenskab af ikke-korporlig formår han ikke gøre nogen skade

Marcel: Jeg tror muligvis du faktisk har en pointe. Jeg er hermed hævnansvarlig.
Frederik: Hurra! Hov ... vent.

Frederik: Nå, vi skulle i gang med det der hævn-noget.
Marcel: Ja. Hmm ... hvordan gør man egentlig det?
Frederik: Det håbede jeg du vidste.
Marcel: Jamen jeg har ikke været en hævnende ånd før!
Frederik: Skulle jeg måske have været det?
Marcel: Du er i hvert fald åndet.
Frederik: Forsøger du at antyde at vi skal ramme de skyldige med dårlige ordspil?
Marcel: Det var ikke som sådan meningen.
Frederik: Men ikke desto mindre var det en idé.
Marcel: Ja. En idé. Ikke en god idé, men dog en idé.
Frederik: Har du måske en bedre idé?
Marcel: Ikke endnu. Men hvis jeg får en anden idé på et tidspunkt, vil den ganske givet være en bedre idé.
Frederik: Jeg føler mig lidt forurettet nu.
Marcel: Fint.

Marcel: Godaften, børn!
Frederik: ... og andre læsere.
Marcel: Ja, osse godaften til dem. Og velkommen til årets julekalender på Blogging Åmål.
Frederik: I undrer jer muligvis over hvad vi laver hér i årets julekalender. Som de fleste af jer muligvis husker, blev vi sidste år dræbt på grusom vis.
Marcel: Ja, vi blev faktisk eksplumderet til småstykker!
Frederik: Grusomme småstykker!
Marcel: Er det ikke grusomt nok at blive eksplumderet?
Frederik: Du har en vis pointe. Men hvorom alting er, så er vi tilbage nu i år!
Marcel: Nemlig. Denne gang som spøgelser.
Frederik: Grusomme spøgelser!
Marcel: Jaja. Vi er tilbage som hævnende ånder fordi retfærdigheden ikke skete fyldest i sidste julekalender. Vores grusomme død er ikke blevet hævnet, og det har vi besluttet at gøre noget ved.
Frederik: Noget grusomt ved!
Marcel: Hold nu op med det grusomme.
Frederik: Jamen ...
Marcel: Folk har forstået det.
Frederik: Jamen ...
Marcel: Hvorom alting er, så er vi altså tilbage, og vil bruge hele denne julekalender ...
Frederik: ... bortset fra i dag, altså!
Marcel: Ja, bortset fra i dag. Men ellers vil vi bruge hele julekalenderen på at få taget vores hævn over den ansvarlige for vores død!
Frederik: Hvad hvis det ikke tager hele december?
Marcel: Så finder vi på noget andet.