2008-05-01

 

Min nye hobby

Jeg har besluttet at få en hobby; jeg vil ikke samle på frimærker. Jeg vil ikke decideret undgå dem for enhver pris - de kan være praktiske hvis man skal sende breve - men jeg vil undlade at beside større mængder på én gang, og jeg vil så vidt muligt kun have én slags ad gangen (omend jeg naturligvis ikke vil gøre nogen ekstraordinær indsats hérfor, da dette kunne lignes med at samle på bemeldte slags).

Man kunne indvende at jeg heller ikke tidligere har samlet på frimærker, og at det derfor ikke er en ny hobby, men den indvending er naturligvis fjollet. Godt nok har jeg undladt at indsamle frimærker før, men det er rent tilfældigt, og ikke på nogen måde tilsigtet. Man kunne faktisk sige at det var min succes med ved tilfældigheder at undlade at opbygge en frimærkesamling, der lægger grunden til min nye, bevidste, ikke-samling. Hvis jeg havde været mindre heldig på det punkt, ville jeg muligvis have langt længere at gå før jeg ikke havde en anstændig samling.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?