Blogging Åmål

Min fantastiske jobsøgningslærer kom på et tidspunkt med den påstand at man kunne forvente én jobsamtale for hver 15 ansøgninger man sendte ud. Sidenhen argumenterede han for at bruge spredehagl når man sendte ansøgninger ud.

Jeg øjner en sammenhæng.

Under alle omstændigheder har jeg endnu ikke sendt en opfordret ansøgning uden at være blevet inviteret til samtale - på den anden side har jeg kun sendt 4 sådanne ansøgninger, og kun hørt fra de 2, så det kan endnu ske at jeg kasseres ubeset. Men hvorom alting er, så har jeg en samtale i morgen og venter på at høre resultatet af den sidste jeg var til.

Så med lidt held kan jeg indenfor overskuelig tid sige farvel til min status som arbejdsløs bums (hvilket primært er et økonomisk betinget ønske).

I min lille serie om serier er jeg nu nået til Heroes. Serien er endnu i sin første sæson, men står som noget af det absolut mest spændende og interessante derude.

Kort og godt handler den om en række mennesker der opdager at de er i gang med at udvikle superkræfter, og hvordan dette påvirker deres liv. Meget naturligt flettes de fleste historier sammen, og der lægges i høj grad op til at der skal ske et eller andet stort. Hvis nogen synes det lyder lidt som The 4400, er der naturligvis ikke helt uden grund, men der er bestemt forskelle.

Hvor The 4400 i høj grad handler om hvordan samfundet reagerer på en helt ny klasse af mennesker (de to hovedpersoner har ikke selv nogen superkræfter), handler Heroes i langt højere grad om de påvirkede mennesker (bl.a. fordi samfundet som helhed ikke rigtig kender til dem). Dertil synes personerne at fungere bedre i Heroes, og der er en langt større fornemmelse af noget episk.

Blandt de mere markante personer har vi en tidsrejsende japaner, en nærmest omnipotent seriemorder, en flyvende politiker, en stripper der af og til bliver psykopat og får superkræfter og ikke mindst en uforgængelig cheerleader.

Alt i alt noget af det mest seværdige, og ikke mindst lovende, derude for tiden.

Jeg er blevet aktiveret. Godt nok kun til et jobsøgningskursus, men det er stadig irriterende - jeg skal møde klokken 9 om morgenen for at høre på en venlig, men kedelig, floskelmaskine der konsekvent roder rundt i udtryk og dertil siger "og/eller" så meget at jeg begyndte at tvivle på om han faktisk vidste at det egentlig er to forskellige ord. På tomandshånd fungerede han fint.

Efter vi havde hørt lidt om hvad vi skulle lave resten af ugen, fik vi lov til at drikke lidt kaffe og ellers indtaste vores cv'er. Det tog ikke særlig lang tid, og jeg havde derfor en times tid at slå ihjel inden frokostpausen. På forunderlig vis lykkedes det, og jeg kunne holde velfortjent pause fra ikke rigtig at lave noget. Efter pausen (som jeg som nævnt havde ventet på et godt stykke tid), fik jeg pænt lov til at gå hjem før tid - med mindre, altså, jeg havde noget jeg godt ville lave.

Og i morgen er der vist ca. det samme på programmet.

Her i denne tid hvor jeg som arbejdsløs bums ikke rigtig oplever noget interessant jeg kan beskrive herinde, er jeg blevet foreslået at udfylde tomrummet med anmeldelser af nogen af de alt for mange tv-serier jeg følger. Og da jeg ikke selv har fundet på noget bedre, bliver det sådan.

Jeg vil starte blidt med Stephen Colbert Presents: Stephen Colbert's Alpha Squad 7: The New Tek Jansen Adventures. For dem der ikke kender Stephen Colbert, er der kun én ting at sige - kend ham! Nu!

Colbert er vært på The Colbert Report (begge finale t'er er stumme), der er en mestendels meget gennemført parodi på højreorienterede amerikanske tv-pundits som fx Bill O'Reilly, men med visse quirks. Bl.a. er Colbert (altså den fiktive) en entusiastisk science fiction-forfatter der har begået det litterære hovedværk Stephen Colbert's Alpha Squad 7: Lady Nocturne: A Tek Jansen Adventure - på mystisk vis er der endnu ingen der har villet udgive den.

Hér er det så heldigt at Colbert har sit eget tv-show, hvortil han har fået produceret en række små film om rum-helten Tek Jansen. Deres opbygning er meget ens - Tek Jansen (der i øvrigt tydeligvis skal ligne Stephen Colbert - bare som rum-helt) overkommer en eller anden forhindring og scorer en rum-babe der bemærker at han tydeligvis har haft hundredevis af kærester, og afsnittet slutter med en absurd cliffhanger (som selvfølgelig er glemt i næste afsnit). Enormt morsomt og hurtigt overstået.

Det er sent. Der kommer noget i morgen.

Det er jo så populært med lister på blogger, så hvorfor ikke lave en her? Et godt svar på det spørgsmål er at jeg egentlig ikke har noget rimeligt at lave en liste over, men eftersom jeg generelt mangler indhold herinde, skal den slags detaljer ikke holde mig tilbage.

1. iPhone


2. Folk der ikke kan lide børn


3. Bryster


4. Sluggy Freelance


5. Universets varmedød


6. Katte der ligner Hitler


7. Bacon


8. Muligheden for at tilbagedatere blogindlæg


9. Fluxkapacitorer


10. Vampyrer fra det ydre rum

Stadig arbejdsløs bums. Og nu er det lige før jeg har haft nok juleferie.

Jeg havde planlagt at holde noget juleferie efter afslutningen af min julekalender. Idéen virkede endda så tillokkende at jeg i min iver efter at føre den ud i livet ikke engang nåede at få skrevet om den.

Men hvorom alting er, så er det altså i dag jeg starter op igen. Jeg vil fortsat følge formatet med to ugentlige opdateringer - mandag og torsdag - og så ellers se om jeg i år kan finde noget interessant at skrive. Hvem ved, måske lykkes det faktisk denne gang.