2007-07-30
Den store Tic Tac-skandale
Når man køber en almindelig Tic Tac-pakke, er der - har jeg bemærket fordi jeg er småneurotisk - altid et ulige antal pastiller. Det generer mig en del (eller egentlig ikke særlig meget, men dog lidt, men for effektens skyld lader jeg som om det er mere end det er (og nu har jeg ødelagt den effekt med denne parentes)).
For nylig er de begyndt at sælge nogen større pakker - med et påtrykt 100-tal.
Hurra! Det er et lige antal! Jeg er i sandhed lykkens Pamfilius.
Sådan tænkte jeg naturligvis da jeg opdagede det. Så stor var min rædsel da jeg atter måtte konstatere at antallet af pastiller var ulige. Jeg ved ikke hvor mange der er - om der er flere eller færre end 100. Jeg kunne tælle efter, men det ville være kedeligt. Men under alle omstændigheder føler jeg mig snydt på det groveste - vildledt af falsk markedsføring og manipuleret til at købe et produkt jeg i bund og grund ikke ville have købt om den grusomme sandhed havde været åbenbar!
Hvor længe skal vi, forbrugerne, finde os i den slags?
For nylig er de begyndt at sælge nogen større pakker - med et påtrykt 100-tal.
Hurra! Det er et lige antal! Jeg er i sandhed lykkens Pamfilius.
Sådan tænkte jeg naturligvis da jeg opdagede det. Så stor var min rædsel da jeg atter måtte konstatere at antallet af pastiller var ulige. Jeg ved ikke hvor mange der er - om der er flere eller færre end 100. Jeg kunne tælle efter, men det ville være kedeligt. Men under alle omstændigheder føler jeg mig snydt på det groveste - vildledt af falsk markedsføring og manipuleret til at købe et produkt jeg i bund og grund ikke ville have købt om den grusomme sandhed havde været åbenbar!
Hvor længe skal vi, forbrugerne, finde os i den slags?
2007-07-26
Færdig!
Og så har jeg omsider osse læst den sidste Harry Potter-bog færdig. Den var god. Der er en lang periode i første halvdel hvor den på sin vis står lidt stille, men samtidig har action en masse og egentlig ikke på noget tidspunkt er kedelig - jeg kunne dog forestille mig at det bliver svært at komme igennem næste gang.
Men efter denne lidt for lange (men altså stadig spændende og ganske medrivende) optakt blev jeg virkelig grebet. Jeg var nødt til at tvinge mig selv i seng i går nat med 50 sider tilbage - ellers ville jeg formentlig være overordentligt træt nu - alt for træt til at skrive noget hér.
Rowling runder ganske elegant de mange løse tråde af (hmm ... der er noget galt med den metafor ...) - overordnet set på de måder jeg egentlig havde ment at kunne deducere ud fra handlingen i de foregående bøger. Det tager jeg som et endegyldigt bevis på at hele historien - i store træk, altså - faktisk var gennemtænkt relativt tidligt. Der var selvfølgelig osse ting jeg ikke havde tænkt på - dødsfald jeg ikke havde forudset (men ingen af dem jeg var sikker på ville overleve, døde, og ingen af dem jeg regnede med ville dø, overlevede).
Alt i alt er jeg altså meget tilfreds med dette det sidste bind i serien.
Men efter denne lidt for lange (men altså stadig spændende og ganske medrivende) optakt blev jeg virkelig grebet. Jeg var nødt til at tvinge mig selv i seng i går nat med 50 sider tilbage - ellers ville jeg formentlig være overordentligt træt nu - alt for træt til at skrive noget hér.
Rowling runder ganske elegant de mange løse tråde af (hmm ... der er noget galt med den metafor ...) - overordnet set på de måder jeg egentlig havde ment at kunne deducere ud fra handlingen i de foregående bøger. Det tager jeg som et endegyldigt bevis på at hele historien - i store træk, altså - faktisk var gennemtænkt relativt tidligt. Der var selvfølgelig osse ting jeg ikke havde tænkt på - dødsfald jeg ikke havde forudset (men ingen af dem jeg var sikker på ville overleve, døde, og ingen af dem jeg regnede med ville dø, overlevede).
Alt i alt er jeg altså meget tilfreds med dette det sidste bind i serien.
2007-07-24
Harry Potter osv.
I går fik jeg købt den nye Harry Potter-bog. Jeg ville sådan set gerne have haft den allerede i lørdag, men hverken Brugsen eller Fakta i Sunds havde noget så eksotisk.
Efter arbejde gik jeg forbi den nærliggende Føtex. Inden jeg nåede derhen havde jeg dog pludselig indset at der var en klar inkonsistens i underteksterne på den nyeste Harry Potter-film - som jeg havde set en uge forud. En indsigt jeg var nødt til at ringe og fortælle til Ditte, der i øvrigt nåede samme indsigt inden jeg var færdig med at fortælle. Så åbenlys var den.
Desværre er det svært at fortælle om den uden at spoile overfor folk der ikke enten har læst eller set bind/film nr. 2 og 5 i serien. De bliver så nok nødt til ikke at læse nedenstående:
Pinligt.
Men under alle omstændigheder nåede jeg frem til Føtex hvor jeg muligvis fandt deres sidste eksemplar af bogen. Der var i hvert fald ikke andre lige dér hvor jeg fandt den. Jeg skyndte mig at snuppe den, betale for den og gå hen til den bus jeg skulle med.
I bussen gav jeg mig straks til at læse. Eller i hvert fald forsøge at læse. Jeg blev ret meget hele tiden distraheret af en mand der skiftede mellem at synge relativt højt i falset og at tale med sig selv med to forskellige stemmer (heraf var den ene falset-stemmen som han dog holdt op med at bruge efter den anden stemme havde bedt ham gå væk - eller sådan noget).
Desværre har jeg generelt meget lidt tid til ting som skønlitteratur for tiden. Jeg håber på at kunne blive færdig med bogen i løbet af ugen, men det er ikke helt givet at dette håb bliver til noget.
Efter arbejde gik jeg forbi den nærliggende Føtex. Inden jeg nåede derhen havde jeg dog pludselig indset at der var en klar inkonsistens i underteksterne på den nyeste Harry Potter-film - som jeg havde set en uge forud. En indsigt jeg var nødt til at ringe og fortælle til Ditte, der i øvrigt nåede samme indsigt inden jeg var færdig med at fortælle. Så åbenlys var den.
Desværre er det svært at fortælle om den uden at spoile overfor folk der ikke enten har læst eller set bind/film nr. 2 og 5 i serien. De bliver så nok nødt til ikke at læse nedenstående:
I filmene oversættes personnavne svarende til de danske bogoversættelser. Disse er af mange grunde berygtede, men et af de værste eksempler er oversættelsen af Tom Marvolo Riddle til Romeo E.G. Detlev, Jr. I slutningen af filmen, hvor Dumbledore kæmper mod Voldemort, kalder han ham for Tom, hvilket i oversættelsen ikke bliver til Romeo, men blot forbliver Tom.
Pinligt.
Men under alle omstændigheder nåede jeg frem til Føtex hvor jeg muligvis fandt deres sidste eksemplar af bogen. Der var i hvert fald ikke andre lige dér hvor jeg fandt den. Jeg skyndte mig at snuppe den, betale for den og gå hen til den bus jeg skulle med.
I bussen gav jeg mig straks til at læse. Eller i hvert fald forsøge at læse. Jeg blev ret meget hele tiden distraheret af en mand der skiftede mellem at synge relativt højt i falset og at tale med sig selv med to forskellige stemmer (heraf var den ene falset-stemmen som han dog holdt op med at bruge efter den anden stemme havde bedt ham gå væk - eller sådan noget).
Desværre har jeg generelt meget lidt tid til ting som skønlitteratur for tiden. Jeg håber på at kunne blive færdig med bogen i løbet af ugen, men det er ikke helt givet at dette håb bliver til noget.
2007-07-23
Hvad jeg lavede i min sommerferie
Jeg er netop (eller dvs. i går) hjemkommet efter to ugers sommerferie. Til dels var det et meget rart afbræk efter 3 måneder på mit nye arbejde, men først og fremmest var det en mulighed for at være sammen med Ditte på mere end blot weekendniveau.
Vi startede med at tage så langt væk som til Holte - eller mere præcist til Colleruphus (udtales "Kolde Rufus") i Høje Sandbjerg (nej, der var ikke en klit) - for at deltage i en Mensa-lejr (primært) for unge mennesker. Der var deltagere fra så eksotiske steder som Holland, Tyskland, Australien og Århus. Af hensyn til privatlivet og sådan, valgte vi at sove i telt fremfor sovesalene. Det havde visse fordele, ikke kun privatlivsmæssigt, men osse i høj grad på lydniveauet - og dertil undgik vi vist stort set den sygdom der ramte en stor del af lejren. Det havde osse visse ulemper. Der var længere til toilet (ikke så meget for mig - ethvert træ er for det meste et fint toilet) og bad, og de sidste par dage begyndte det hårde underlag at gøre relativt ondt. Da jeg var kommet hjem, gik der et par dage før jeg ikke længere var øm over det hele.
Selve lejren var ganske fornøjelig. Den var formentlig et par dage for lang, og der var ikke altid lige meget at lave, men overordnet set hyggede jeg mig gevaldigt. Området var ganske nydeligt med skov og marker og en lille flok musvåger der af og til kunne ses flyve omkring (jeg fik endda observeret en der sad omkring 20 meter fra mig - men skyndte sig at lette inden jeg fik udpeget den overfor den stakkels Ditte der ellers var på udkig efter den). Derudover var der osse en rødstjert, hvilket vist er knap så imponerende et dyr.
Faktisk er noget af det ovenstående usandt. Vi startede ikke med Holte-turen - i første omgang var vi hjemme hos mig en weekend. Fredag besøgte vi min mor (for nu at lade Ditte hilse på hende under lidt mere almindelige omstændigheder). Her mødte hun osse først min søster (med kæreste) og senere min bror. Lørdag så vi de tre første Harry Potter-film og fik egentlig ikke lavet så meget andet. Søndag var vi i Tivoli - vejret var fint og der var ikke så overfyldt som man kunne have frygtet. Ditte havde aldrig været i Tivoli før, så det var jo en ting der bare skulle gøres. Endelig mandag tog vi afsted mod Holte og alt det ovenstående.
Vel hjemkommet valgte vi søndag aften at se den fjerde Harry Potter-film. Hvormed vi følte os fuldt udrustede til dagen efter at tage i biografen for at se den femte af slagsen. Vi valgte en eftermiddagsforestilling - til dels fordi vi egentlig havde fået rigeligt med sol ugen op til og til dels fordi det passede med at vi umiddelbart bagefter kunne tage til Mensa-café-aften. Filmen var i øvrigt ganske fin og havde stort set alt der kunne forventes når så tyk en bog skal koges ned til en enkelt film.
Tirsdag var det tid til at tage til Århus. Vi kunne uden de store problemer have ventet en dags tid, men foretrak at tage afsted om tirsdagen for dermed at kunne tage til ugens anden Mensa-café-aften - denne gang i Århus-varianten. I toget på vej derover mødte vi atter min søster (med kæreste) - det var så anden gang Ditte (på lisså mange Sjællandsbesøg) stødte på min familie mens hun tog toget sammen med mig. Om det er pudsigt eller blot en simpel forbandelse, står endnu ikke klart.
Vi skulle afsted til Sunds (det der sted med det sommerhus hvor jeg til Sankt Hans fik mødt en urimeligt stor del af Dittes familie) om torsdagen, så vi havde en onsdag at bruge i Århus. Hér valgte vi at besøge Den Gamle By - hvor jeg ikke havde været siden jeg var meget lille. Efter at have gransket mit gamle ph.d.-studiekort (som jeg af en eller anden grund stadig har liggende i pungen) ganske nøje, valgte billetdamen uden opklarende spørgsmål eller andre kommentarer at lade mig komme ind til halv pris. Stedet var i sig selv ganske hyggeligt, og det var alene på grund af den abnorme mængde mennesker at det ikke var helt så fornøjeligt et besøg som det kunne have været. Til gengæld var der smagsprøver på pandekager med rabarberkompot. Vi fik hver kun et lille stykke, men det var nok til at vi besluttede selv at lave pandekager om aftenen - denne gang uden kompot, men til gengæld med marmelade. Resten af pandekagerne (thi der var lavet rigeligt) gik til torsdagens frokost inden vi tog afsted mod Herning hvorfra Dittes far hentede os og kørte os videre til Sunds.
De næste par dage gik så med at slappe af, nyde solen, se på fugle (der var mange, herunder grønirisker - fuglenes svar på okapien (dvs. jeg mener de er enormt seje uden fuldt ud at kunne forklare hvorfor)) og spise alt for meget grillmad. Altså mad tilberedt på en grill. Dittes forældre havde indkøbt en pervers mængde aldeles lækkert dorskfremvraltende hornkvæg og blev ved med at servere.
Endelig blev det søndag (dette "endelig" er et negativt et af slagsen, for i virkeligheden så jeg gerne at den søndag aldrig var kommet). Jeg skulle hjem. Men først var der mere familie at møde - vi tog afsted til Vildbjerg (osse i nærheden af Herning) for at besøge Dittes morfar der holdt fødselsdag. Morfaderen (og hans kone, mormoderen) havde jeg allerede mødt, men dertil kom en morbror med påhæng og børn og børnepåhæng - i alt 5 nye, hvilket bringer det samlede antal op på 17,5. Plus Ditte som jeg ikke har talt med fordi det ville være fjollet. Der var både mad og vin og is og kaffe og kage og mere kage og så en lille smule ekstra kage. Indtil jeg altså blev smidt på toget i Vildbjerg og kunne tage den lange vej hjem til virkeligheden helt alene.
Vi startede med at tage så langt væk som til Holte - eller mere præcist til Colleruphus (udtales "Kolde Rufus") i Høje Sandbjerg (nej, der var ikke en klit) - for at deltage i en Mensa-lejr (primært) for unge mennesker. Der var deltagere fra så eksotiske steder som Holland, Tyskland, Australien og Århus. Af hensyn til privatlivet og sådan, valgte vi at sove i telt fremfor sovesalene. Det havde visse fordele, ikke kun privatlivsmæssigt, men osse i høj grad på lydniveauet - og dertil undgik vi vist stort set den sygdom der ramte en stor del af lejren. Det havde osse visse ulemper. Der var længere til toilet (ikke så meget for mig - ethvert træ er for det meste et fint toilet) og bad, og de sidste par dage begyndte det hårde underlag at gøre relativt ondt. Da jeg var kommet hjem, gik der et par dage før jeg ikke længere var øm over det hele.
Selve lejren var ganske fornøjelig. Den var formentlig et par dage for lang, og der var ikke altid lige meget at lave, men overordnet set hyggede jeg mig gevaldigt. Området var ganske nydeligt med skov og marker og en lille flok musvåger der af og til kunne ses flyve omkring (jeg fik endda observeret en der sad omkring 20 meter fra mig - men skyndte sig at lette inden jeg fik udpeget den overfor den stakkels Ditte der ellers var på udkig efter den). Derudover var der osse en rødstjert, hvilket vist er knap så imponerende et dyr.
Faktisk er noget af det ovenstående usandt. Vi startede ikke med Holte-turen - i første omgang var vi hjemme hos mig en weekend. Fredag besøgte vi min mor (for nu at lade Ditte hilse på hende under lidt mere almindelige omstændigheder). Her mødte hun osse først min søster (med kæreste) og senere min bror. Lørdag så vi de tre første Harry Potter-film og fik egentlig ikke lavet så meget andet. Søndag var vi i Tivoli - vejret var fint og der var ikke så overfyldt som man kunne have frygtet. Ditte havde aldrig været i Tivoli før, så det var jo en ting der bare skulle gøres. Endelig mandag tog vi afsted mod Holte og alt det ovenstående.
Vel hjemkommet valgte vi søndag aften at se den fjerde Harry Potter-film. Hvormed vi følte os fuldt udrustede til dagen efter at tage i biografen for at se den femte af slagsen. Vi valgte en eftermiddagsforestilling - til dels fordi vi egentlig havde fået rigeligt med sol ugen op til og til dels fordi det passede med at vi umiddelbart bagefter kunne tage til Mensa-café-aften. Filmen var i øvrigt ganske fin og havde stort set alt der kunne forventes når så tyk en bog skal koges ned til en enkelt film.
Tirsdag var det tid til at tage til Århus. Vi kunne uden de store problemer have ventet en dags tid, men foretrak at tage afsted om tirsdagen for dermed at kunne tage til ugens anden Mensa-café-aften - denne gang i Århus-varianten. I toget på vej derover mødte vi atter min søster (med kæreste) - det var så anden gang Ditte (på lisså mange Sjællandsbesøg) stødte på min familie mens hun tog toget sammen med mig. Om det er pudsigt eller blot en simpel forbandelse, står endnu ikke klart.
Vi skulle afsted til Sunds (det der sted med det sommerhus hvor jeg til Sankt Hans fik mødt en urimeligt stor del af Dittes familie) om torsdagen, så vi havde en onsdag at bruge i Århus. Hér valgte vi at besøge Den Gamle By - hvor jeg ikke havde været siden jeg var meget lille. Efter at have gransket mit gamle ph.d.-studiekort (som jeg af en eller anden grund stadig har liggende i pungen) ganske nøje, valgte billetdamen uden opklarende spørgsmål eller andre kommentarer at lade mig komme ind til halv pris. Stedet var i sig selv ganske hyggeligt, og det var alene på grund af den abnorme mængde mennesker at det ikke var helt så fornøjeligt et besøg som det kunne have været. Til gengæld var der smagsprøver på pandekager med rabarberkompot. Vi fik hver kun et lille stykke, men det var nok til at vi besluttede selv at lave pandekager om aftenen - denne gang uden kompot, men til gengæld med marmelade. Resten af pandekagerne (thi der var lavet rigeligt) gik til torsdagens frokost inden vi tog afsted mod Herning hvorfra Dittes far hentede os og kørte os videre til Sunds.
De næste par dage gik så med at slappe af, nyde solen, se på fugle (der var mange, herunder grønirisker - fuglenes svar på okapien (dvs. jeg mener de er enormt seje uden fuldt ud at kunne forklare hvorfor)) og spise alt for meget grillmad. Altså mad tilberedt på en grill. Dittes forældre havde indkøbt en pervers mængde aldeles lækkert dorskfremvraltende hornkvæg og blev ved med at servere.
Endelig blev det søndag (dette "endelig" er et negativt et af slagsen, for i virkeligheden så jeg gerne at den søndag aldrig var kommet). Jeg skulle hjem. Men først var der mere familie at møde - vi tog afsted til Vildbjerg (osse i nærheden af Herning) for at besøge Dittes morfar der holdt fødselsdag. Morfaderen (og hans kone, mormoderen) havde jeg allerede mødt, men dertil kom en morbror med påhæng og børn og børnepåhæng - i alt 5 nye, hvilket bringer det samlede antal op på 17,5. Plus Ditte som jeg ikke har talt med fordi det ville være fjollet. Der var både mad og vin og is og kaffe og kage og mere kage og så en lille smule ekstra kage. Indtil jeg altså blev smidt på toget i Vildbjerg og kunne tage den lange vej hjem til virkeligheden helt alene.
