Blogging Åmål

Af en eller anden grund mener Danmarks Sadistik at jeg er tilstrækkeligt repræsentativ til at de tør lade mig indgå i en større forbrugerundersøgelse. Det betyder at jeg de næste par uger skal nedskrive ret præcist hvad jeg anskaffer mig af ting og sager - alt fra flødeboller (hvad jeg under ingen omstændigheder skal købe) til huse (hvad jeg næppe heller skal anskaffe mig i den periode - hvorfor valgte jeg egentlig de eksempler?).

For mit besvær får jeg en kaffemaskine - det var umiddelbart den mindst nyttesløse af de mulige gaver. Jeg kunne osse have valgt en termokande, men uden maskinen, virkede det bare fjollet. Det hele virker muligvis fjollet under alle omstændigheder.

Men hvorom alting er, så skal jeg have afgjort hvordan jeg ønsker at manipulere resultatet. Jeg havde tidligere et princip om at svare tilfældigt og upræcist i sadistiske undersøgelser for på den måde at være med til at undergrave deres troværdighed. Det princip udsprang alene af mit had til faget sadistik og alle dets gerninger og alt dets væsen.

Sidenhen har jeg til en vis grad ændret opfattelse. For det første hader jeg ikke som sådan sadistikere - jeg har muligvis lidt ondt af dem, men det er jo deres egen skyld, så det er ikke så udtalt. Og for det andet har jeg indset at som samfundet er opbygget, er det en klart bedre taktik - i forhold til livet, universet og alt det dér, altså - simpelthen at søge at manipulere resultatet hen imod hvad jeg ønsker det skal være.

Eksempelvis blev jeg op til sidste valg spurgt både til hvad jeg ville stemme, og hvad jeg havde stemt før. Hvis jeg skulle svare tilfældigt og forkert med henblik på undergravende virksomhed, ville jeg muligvis sige Socialdemokraterne og Venstre. Eller omvendt. Begge dele er under alle omstændigheder forkert.

Men nu valgte jeg i stedet at svare Socialdemokraterne og Venstre (ok, dårligt eksempel). Ikke fordi jeg på nogen måde ville stemme på Socialdemokraterne, men fordi de efter mit verdensbillede er en smule mindre onde (eller osse er de bare dårligere til det) end Venstre, og dertil var det klart at de var det eneste alternativ. Da folk jo som bekendt er får (well, næsten) plejer de tendenser der aflæses i meningsmålinger alt andet lige at være selvforstærkende, så min plan (der selvfølgelig ikke kunne realiseres fordi jeg højst udgør omkring en promille af det sadistiske materiale i sådan en undersøgelse - men nu er det jo princippet der er det vigtigste) var kort og godt at få disse meningsmålinger til at afspejle vælgerskift fra de kompetent onde til de inkompetent onde.

Men som sagt har jeg nu magten til i meget ringe grad at påvirke Danmarks Sadistiks store forbrugsundersøgelse, og i den anledning er jeg lidt i vildrede. Jeg ved faktisk ikke helt hvad det vil være fordelagtigt at få den til at afspejle - forslag modtages gerne.

Ellers skal jeg nok finde på et eller andet.

Jeg er vist nok snart ved at være klar til det første angreb mod universet. Jeg kan af gode grunde ikke afsløre de nærmere planer hér - ikke kun fordi det ville være taktisk dumt, men osse simpelthen fordi jeg ikke kender dem endnu.

På overfladen kan det muligvis virke lidt fjollet at jeg lægger planer uden at fortælle mig om dem, men eftersom jeg jo er en del af universet, må det nødvendigvis være sådan. Hvis jeg, og dermed universet, vidste hvad jeg havde planlagt, kunne det tage de nødvendige forholdsregler til fuldstændigt at forpurre hele aktionen. Og den slags pjat kan vi jo ikke have.

Efter at jeg har opdaget at der faktisk er læsere (flertal!) af min blog, har jeg besluttet at jeg nok hellere må opdatere regelmæssigt. Af samme grund sidder jeg netop nu, som så ofte før, og river mig i håret, mens jeg desperat forsøger at finde på noget jeg faktisk kan skrive.

Hmm ... jeg er helt blank, så hér er en lille dialog om nytten af matematik i et moderne, sekulariseret samfund:

Scene: Et supermarked i Hvidovre

Akilleus: Kan matematik egentlig bruges til noget i et moderne sekulariseret samfund?
Skildpadden: Det skulle ikke undre mig.

Der er endnu ikke sket det store i min nyerklærede krig mod universet.

Som det vil være de fleste bekendt er der et vist misforhold mellem de resurser vi, skaberværket og undertegnede, har til vores rådighed - og det bestemt ikke til min fordel. Af denne grund kan jeg ikke bare kaste mig ukritisk ud i en direkte konfrontation, men er nødt til i stedet at satse på snilde og nøje planlægning.

Universet har, bemærkelsesværdigt nok, osse holdt sig nogenlunde i ro. Jeg er godt nok blevet kapret til at holde seminar (om kvantegrupper) engang her til efteråret, men jeg ved egentlig ikke om det mest skyldtes universet eller min vejleder.

Det skal i øvrigt ikke kunne udelukkes at de to samarbejder. Det ville sådan set forklare en del - både om mit studium og om universets beskaffenhed som sådan - og er derfor værd at undersøge.

Dertil har Joss Whedon fået en gæsterolle i et afsnit af sæson 2 af Veronica Mars (hvis du ikke ved hvad jeg snakker om, er jeg formentlig mere begejstret over det end du er - ellers er du let at begejstre). Jeg ved ikke helt hvad universet har tænkt sig med dette træk, men det er under alle omstændigheder ret interessant.

Og nu har jeg atter skrevet mig ud i noget jeg ikke rigtig kan afrunde på fornuftig vis. Fordømt.

Dem der på det sidste har fulgt debatten herinde, vil vide at enkelte har betvivlet det holdbare i min bemærkning om kun at have én læser tilbage. Det skal hermed præciseres at sigtet med bemærkningen ikke var at give en nøjagtig skildring af virkeligheden, eller på nogen måde at undertrykke mine læseres individualitet ved påkaldelse af urimelige ækvivalenser, men alene at underholde ved mild selvironi.

Jeg ved nu at den slags sager ikke er at spøge med, og beklager at jeg i et anfald af ungdommeligt overmod gik over en grænse som det ikke tilfalder dødelige at overskride. Undskyld.

Nå, nu må det vist være på tide jeg får gang i min blog igen. Sommerferien er slut, og en ny sæson blog kan begynde.

Af hensyn til det episke niveau i bloggen (indtil videre har den ikke været videre episk, så det episke niveau bliver muligvis højnet allerede fordi ordet "episk" bruges), og fordi det efterhånden virker rimeligt, lægger jeg ud med at erklære universet krig. Det må efterhånden være på tide at jeg siger fra og ikke længere bare finder mig i dets utilbørlige opførsel overfor folk.

Hvor og hvornår (for ikke at tale om hvordan) jeg skal slå til, har jeg ikke helt gennemskuet, men mon ikke det er muligt at fange skaberværket på en dårlig dag? Eller at distrahere det med en sølvpapirkugle (eller andre skinnende objekter)? Muligvis kan får osse bruges til noget i den forbindelse. Eller en ninjapolka - hvem ved?

Under alle omstændigheder vil jeg selvfølgelig sørge for at holde dig, den tilbageværende læser (så kan jeg lære ikke at holde så lange pauser - dåm mig), orienteret om hvad der sker.