Blogging Åmål

Først en lille undskyldning for mine manglende opdateringer på det sidste. Jeg har simpelthen haft urimeligt travlt med alt muligt den sidste uges tid - ikke at jeg ikke alligevel burde have sat en lille smule tid af til at skrive et eller andet herinde, men det fik jeg så bare ikke gjort.

Når det så er sagt, så burde jeg virkelig skrive et eller andet interessant, eller evt. sjovt hér, men det får jeg vist ikke gjort. Til gengæld planlægger jeg igen i år at lave en julekalender herinde; hver eneste dag fra den 1. til den 24. december vil der komme en ny opdatering. Ganske som sidste år.

Den slags kommer dog ikke gratis, så eftersom jeg kun besidder en endelig mængde kreativitet, kan I forvente at den øgede mængde opdateringer vil medføre en tilsvarende forringelse af kvaliteten. Ganske som sidste år.

Jeg var til gammel elev-fest i går - det var godt nok deprimerende. Ikke at det ikke var hyggeligt at gense min gamle folkeskoleklasse, for det var det så absolut.

Man kunne overhovedet ikke mærke på samtalerne at der var indtil flere af dem jeg ikke havde set eller snakket med i over ni år. Altså hvis man lige ser bort fra at næsten alle snakkede om deres arbejde, om deres huse og nyindkøbte lejligheder, om deres ægtefæller og - værst af alt - om deres børn.

Ikke at jeg som sådan har noget imod børn (eller dvs. det har jeg faktisk; de er dumme og grimme, og så larmer de i bussen), men det var bare fuldstændigt overvældende som de snakkede om ting som huskøb, barselsorlov og vuggestuer, mens jeg sad og følte mig aldeles malplaceret som en enlig studerende i en lille ungdomsbolig. Så vidt jeg fik talt, var der i hvert fald 3 af tilstedeværende der havde børn, mens endnu 3 havde den første unge på vej (héraf en der havde fået at vide at hans kone var gravid umiddelbart før han tog afsted til festen).

De mennesker jeg om nogen burde være jævnaldrende med, var pludselig blevet voksne. Og det burde vel næsten betyde at jeg osse burde være voksen nu. Suk.

Jeg glemte jo helt at nævne dagens store højdepunkt - der var forpremiere på Serenity, skrevet og instrueret af min store helt Joss Whedon. Sikke en fantastisk film, og hvor er Joss i øvrigt en ond, ond mand.

Nåhja, og så var der osse en eller anden afstemning. Jeg stemte naturligvis på den lækreste på venstrefløjen - man er vel overfladisk og akademiker.

Mit køns- og karriereskifte er aflyst.

Jeg var åbenbart ikke den eneste der havde fået et underligt adresseret brev fra min bank. I hvert fald udsendte de for nylig en bred beklagelse af denne uheldige fejl - jeg fik muligvis beklagelsen lidt senere end andre, for den var (naturligvis) sendt til en forkert adresse (ikke mere forkert end at jeg meget let entydigt kunne identificeres ud fra den, men åbenbart nok til at postvæsenet lige skulle tilbageholde brevet og sætte et opdragende klistermærke på).

Efterfølgende har jeg modtaget endnu et brev fra samme bank til samme adresse, men uden forsinkelse og klistermærke.

1. Min bank sendte mig for nylig et brev adresseret til "Bogholder, fru Stefan Johannes Holm".


2. I morges kom jeg forbi en pornoautomat med påskriften "selvbetjening".


3. Jeg har netop opsagt min lejlighed. Så kan den lære det.

Jeg har netop (eller faktisk var det allerede i går, men der var nogen tekniske problemer der forhindrede mig i at poste til min blog osv.) afsluttet min sidste øvegang (i år og forhåbentlig nogensinde) i det kombinatorikkursus jeg prostituerede mig til hér i første halvdel af efterårssemesteret. Nu står den på topologi for resten. Huhej!

Det eneste der er tilbage af det kursus er den obligatoriske fortrængning af alle de ting jeg har lært af oplevelsen - det er ret kedelig matematik, nemlig.

Sidste øvegang gik i øvrigt ca. sådan hér:

Albertslund, kl. 6.57

Stefan: Puha, det regner og det er tidligt. Jeg ville virkelig ønske jeg kunne blive hjemme, men nu må jeg i stedet drage mod HCØ for dér at tjene til dagen og vejen. Ak, hvilken skæbne!

HCØ, kl. 8.04

S: Puha, det regner stadig og er stadig tidligt. Jeg må hellere gå over på DIKU, så jeg kan få overstået den forbandede kombinatorik. Pubad.

DIKU, kl. 8.15

S: Du er gonnåk ikke mange.
Studerende 1: Nej, det er jeg ikke.
S: Skal vi lige give de andre fem minutter til?
S1: Gerne.

Fem minutter senere

S: Lad os gå i gang ...
S1: Jeg har ikke forberedt mig, og forstår derfor ikke helt hvad du snakker om. Skal vi ikke bare holde fri.
S: Fint med mig.
Studerende 2: Godmorgen, jeg kommer lidt for sent og ser nu at I er på vej ud af døren.
S1: Vi slutter tidligt.
S2: Fint med mig.

Hjælp. Jeg skriver kun dette fordi jeg er under tvang. Jeg er blevet truet med bål og brand (bogstaveligt talt) hvis ikke jeg straks opdaterer min blog, og som tingene er for tiden, er det ikke mit udtalte ønske at blive brændt (nej, universet har ikke knækket mig helt endnu).

I morgen skal jeg for sidste gang (i år og forhåbentlig nogensinde) være instruktor på det kombinatorikkursus jeg har prostitueret mig til. Jeg tror faktisk at det er lykkedes mig at bilde de studerende ind at jeg rent faktisk ved hvad jeg taler om, selvom faktum er at jeg ikke engang besidder de formelle faglige forudsætninger for at følge kurset som studerende.

I næste uge står programmet på workshop i ikke-kommutativ geometri (arrangeret af bl.a. min vejleder). Hvad forskellen på en workshop og en konference (eller et symposium) er, ved jeg ikke - det hele lader til at være en større bunke fordrag, periodevis afbrudt af frokost og kaffe.

Da jeg tilmeldte mig arrangementet, fik jeg følgende svar:

"Du er også velkommen til at deltage i de 4 frokoster og
konferencemiddagen (gratis). Vil du det?"

Der er et par ting at bemærke hér. For det første kaldes middagen for en konferencemiddag, selvom det er til en workshop. For det andet er der hele idéen om at spørge en studerende om han vil have gratis mad - det svarer stort set til at spørge manden med hunden og papskiltet på Nørreport station om han vil have lidt penge.