2005-11-19
Eksistentiel krise - igen
Jeg var til gammel elev-fest i går - det var godt nok deprimerende. Ikke at det ikke var hyggeligt at gense min gamle folkeskoleklasse, for det var det så absolut.
Man kunne overhovedet ikke mærke på samtalerne at der var indtil flere af dem jeg ikke havde set eller snakket med i over ni år. Altså hvis man lige ser bort fra at næsten alle snakkede om deres arbejde, om deres huse og nyindkøbte lejligheder, om deres ægtefæller og - værst af alt - om deres børn.
Ikke at jeg som sådan har noget imod børn (eller dvs. det har jeg faktisk; de er dumme og grimme, og så larmer de i bussen), men det var bare fuldstændigt overvældende som de snakkede om ting som huskøb, barselsorlov og vuggestuer, mens jeg sad og følte mig aldeles malplaceret som en enlig studerende i en lille ungdomsbolig. Så vidt jeg fik talt, var der i hvert fald 3 af tilstedeværende der havde børn, mens endnu 3 havde den første unge på vej (héraf en der havde fået at vide at hans kone var gravid umiddelbart før han tog afsted til festen).
De mennesker jeg om nogen burde være jævnaldrende med, var pludselig blevet voksne. Og det burde vel næsten betyde at jeg osse burde være voksen nu. Suk.
Man kunne overhovedet ikke mærke på samtalerne at der var indtil flere af dem jeg ikke havde set eller snakket med i over ni år. Altså hvis man lige ser bort fra at næsten alle snakkede om deres arbejde, om deres huse og nyindkøbte lejligheder, om deres ægtefæller og - værst af alt - om deres børn.
Ikke at jeg som sådan har noget imod børn (eller dvs. det har jeg faktisk; de er dumme og grimme, og så larmer de i bussen), men det var bare fuldstændigt overvældende som de snakkede om ting som huskøb, barselsorlov og vuggestuer, mens jeg sad og følte mig aldeles malplaceret som en enlig studerende i en lille ungdomsbolig. Så vidt jeg fik talt, var der i hvert fald 3 af tilstedeværende der havde børn, mens endnu 3 havde den første unge på vej (héraf en der havde fået at vide at hans kone var gravid umiddelbart før han tog afsted til festen).
De mennesker jeg om nogen burde være jævnaldrende med, var pludselig blevet voksne. Og det burde vel næsten betyde at jeg osse burde være voksen nu. Suk.
Comments:
<< Home
Det er jo kun fordi du er fra Albertslund.
De fleste fra Albertslund har færre udviklingstrin inden trinnet "voksen".
Og det er almindeligvis først når kvinder bliver 28 år at de når trinnet "Jeg vil have børn nu".
De fleste fra Albertslund har færre udviklingstrin inden trinnet "voksen".
Og det er almindeligvis først når kvinder bliver 28 år at de når trinnet "Jeg vil have børn nu".
Never grow up. Never surrender! Or, by Bractors hammer, you shall be avenged!
Men jeg ved, hvordan du har det. Herovre tager folk typisk en treårig universitetsuddannelse - og gennemfører på normeret tid. Man føler sig hurtigt mistænkeligt gammel. Jeg er ved at være overbevist om, at jeg i virkeligheden er 35 og burde være i gang med at sprøjte unger ud.
Send en kommentar
Men jeg ved, hvordan du har det. Herovre tager folk typisk en treårig universitetsuddannelse - og gennemfører på normeret tid. Man føler sig hurtigt mistænkeligt gammel. Jeg er ved at være overbevist om, at jeg i virkeligheden er 35 og burde være i gang med at sprøjte unger ud.
<< Home
