Blogging Åmål

Så er jeg flyttet over i min nye lejlighed. Den er ret meget lissom den gamle, bortset fra at den har en første sal (well, en hems, men hvem tæller), og at den er spejlvendt - ned til mindste detalje. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg allerede efterhånden har åbnet mit køleskab når jeg skulle smide ting ud, og til gengæld åbnet op for min skraldespand når jeg skulle have noget i køleskabet. Automatiserede handlingsmønstre kommer af og til til kort.

Marcel: Hvad i alverden skete der?
Frederik: Alting forsvandt et øjeblik, og nu lader det hele til at være spejlvendt.
M: Ja, det kan jeg godt se, men hvorfor er alting spejlvendt?
F: Det er egentlig et godt spørgsmål. Hov vent, der er en trappe - den var der ikke før.
M: Sørme så. Det kan måske være interessant. Med mindre den er mineret, eller ikke fører nogen steder hen.
F: Hvorfor tror du at alting er mineret? Du er ved at være lidt paranoid, er du ikke?
M: Jeg er ikke paranoid! Det er den galning af en forfatter der rent faktisk er efter os! Hvorfor tror du vi hele tiden bliver overfaldet af en drage? Fordi jeg er paranoid, måske?
F: Godt ord igen. Men jeg tror stadig du overdriver. Der er ingen grund til at antage at trappen skulle være mineret.
M: Godt så. Gå op ad den!
F: Tjah, hvorfor ikke?
[Frederik træder på trappen der straks eksploderer]
M: Der kan du selv se.
[Marcel vender sig om og går ind i en stor spids ting der plejer at stå i den modsatte side]