2006-07-31
Sommerferie og mere om dankort
Sommerferie har sine fordele og sine ulemper. I begge tilfælde har det en del at gøre med at man ikke rigtig har så mange ting at lave. Det er som udgangspunkt en enormt rar ting, men man er til gengæld i konstant fare for at komme til at kede sig.
Og man er i konstantere fare for pludselig ikke at have noget at skrive i sin blog, på trods af at man af en eller anden grund har lovet at opdatere to gange ugentligt. Og når man ikke har noget at skrive om, må man i stedet skrive om ingenting. Eller i det mindste om ganske marginale hændelser.
Hvis I følger med herinde, vil I vide at mit dankort forsvandt fra mig i torsdags. Hvis I følger godt med, vil I ligeledes vide at jeg fandt det igen i fredags - jeg gik forbi den Kvickly hvori jeg forventede at have glemt det, og sørme om ikke det var der. Derefter gik jeg i banken og fik det afspærret (dette er muligvis et af de få steder hvor man ikke som sådan kan bruge af- til at betegne en negering - når jeg alligevel gør det, er det alene for at kunne skrive denne parentes (der dermed - til dels i modsætning til denne - blev selvrefererende)).
Nu skulle man mene at alt var i den skønneste orden. Det var det sådan set osse indtil jeg ved 3-tiden samme nat stod småfuld på Godthåbsvej (ja, man skulle tro at jeg havde valgt at skrive om anledningen til dette når nu jeg sådan påstår ikke at have noget at skrive om - mine veje er uransagelige) og konstaterede at jeg var kommet 3 minutter for sent til en natbus (og pludselig kørte de ikke nær så hyppigt på den rute som de gjorde 3 minutter tidligere) og derfor besluttede i min nyvunde ikke-fattigdom (længe leve løn!) at tage en taxa hjem. For i modsætning til alt andet er taxaens dankort-dims åbenbart enormt langsom om at opdage at dankort ikke er spærrede længere, og jeg havde ikke umiddelbart særlig mange kontanter.
Heldigvis valgte den flinke taxamand faktisk at tro på min forklaring, så jeg blev kørt til nærmeste bank hvor jeg kunne hæve kontanter nok til at dække hjemfærden (og turen til den nærmeste bank, forstås).
Og man er i konstantere fare for pludselig ikke at have noget at skrive i sin blog, på trods af at man af en eller anden grund har lovet at opdatere to gange ugentligt. Og når man ikke har noget at skrive om, må man i stedet skrive om ingenting. Eller i det mindste om ganske marginale hændelser.
Hvis I følger med herinde, vil I vide at mit dankort forsvandt fra mig i torsdags. Hvis I følger godt med, vil I ligeledes vide at jeg fandt det igen i fredags - jeg gik forbi den Kvickly hvori jeg forventede at have glemt det, og sørme om ikke det var der. Derefter gik jeg i banken og fik det afspærret (dette er muligvis et af de få steder hvor man ikke som sådan kan bruge af- til at betegne en negering - når jeg alligevel gør det, er det alene for at kunne skrive denne parentes (der dermed - til dels i modsætning til denne - blev selvrefererende)).
Nu skulle man mene at alt var i den skønneste orden. Det var det sådan set osse indtil jeg ved 3-tiden samme nat stod småfuld på Godthåbsvej (ja, man skulle tro at jeg havde valgt at skrive om anledningen til dette når nu jeg sådan påstår ikke at have noget at skrive om - mine veje er uransagelige) og konstaterede at jeg var kommet 3 minutter for sent til en natbus (og pludselig kørte de ikke nær så hyppigt på den rute som de gjorde 3 minutter tidligere) og derfor besluttede i min nyvunde ikke-fattigdom (længe leve løn!) at tage en taxa hjem. For i modsætning til alt andet er taxaens dankort-dims åbenbart enormt langsom om at opdage at dankort ikke er spærrede længere, og jeg havde ikke umiddelbart særlig mange kontanter.
Heldigvis valgte den flinke taxamand faktisk at tro på min forklaring, så jeg blev kørt til nærmeste bank hvor jeg kunne hæve kontanter nok til at dække hjemfærden (og turen til den nærmeste bank, forstås).
Comments:
<< Home
I Bryssel (som min gæve farfar ville have skrevet) tager taxaerne ikke kort. Hvis man ikke har euro på lommen er man på'en.
Min taxamand i byen vidste så ikke engang hvor nærmeste bank lå, så jeg fik en pænt lang ekstratur ud af det - for egen regning - dengang JEG ikke kunne betale med kort.
Send en kommentar
Min taxamand i byen vidste så ikke engang hvor nærmeste bank lå, så jeg fik en pænt lang ekstratur ud af det - for egen regning - dengang JEG ikke kunne betale med kort.
<< Home