2006-08-28
Vi er i gang igen
I dag startede semesteret, og jeg lagde hårdt ud med at møde klokken 8.15 til en forelæsning om ting jeg tydeligvis allerede kunne i søvne (det er den eneste rimelige forklaring på at jeg kunne følge med på det tidspunkt).
Klokken lidt over 11 gik jeg forbi min vejleders kontor. Til dels for at aftale et vejledermøde (han har været væk i 6 uger, så det var formentlig på tide at jeg fik snakket lidt med ham), men især fordi jeg er instruktor på hans kursus. Hér skal det naturligvis nævnes at de første øvelser var skemalagt til i dag klokken 14.15, og at jeg da jeg bankede på, endnu ikke havde hørt hvad jeg i det hele taget skulle lave - om noget.
Jeg fik besked på at jeg skulle møde op til hans forelæsning en time senere, hvor alt åbenbart ville blive klart. Efter en tidlig frokost (frokost til sædvanlig frokosttid blev umuliggjort af at jeg ved sædvanlig frokosttid ville sidde til en forelæsning) dukkede jeg op til forelæsningen, hvor alt - overraskende nok - blev gjort klart. Der var ingen øvelser i denne uge (altså indtil han pludselig besluttede at de øvelser han lige havde aflyst torsdag, alligevel skulle holdes), så da klokken var blevet lidt over 14, stod jeg pludselig og havde over en times fritid inden jeg skulle til min primære undervisningsforpligtelse idette semester denne blok: MatIntro.
MatIntro er, højst overraskende navnet taget i betragtning, det allerførste rigtige matematikkursus russerne støder på, og jeg er i den forbindelse den venlige klasselærer der tager de små pus i hånden og leder dem trygt igennem (eller det tror de i hvert fald ideelt set). Hér var der aldeles ikke noget pjat med ikke at afholde øvelser i første uge. Tværtimod blev vi sat til at gennemgå ting de små pus (denne betegnelse vil I utvivlsomt komme til at se igen herinde) slet intet har lært om endnu. Og heldigvis osse ting de med al rimelighed har fået tæsket ind i deres små hoveder i gymnasiet.
Holdet klarede sig generelt ganske fint, og jeg ser egentlig frem til at lære dem bedre at kende (denne sætning har jeg utvivlsomt fortrudt inden oktober).
Klokken lidt over 11 gik jeg forbi min vejleders kontor. Til dels for at aftale et vejledermøde (han har været væk i 6 uger, så det var formentlig på tide at jeg fik snakket lidt med ham), men især fordi jeg er instruktor på hans kursus. Hér skal det naturligvis nævnes at de første øvelser var skemalagt til i dag klokken 14.15, og at jeg da jeg bankede på, endnu ikke havde hørt hvad jeg i det hele taget skulle lave - om noget.
Jeg fik besked på at jeg skulle møde op til hans forelæsning en time senere, hvor alt åbenbart ville blive klart. Efter en tidlig frokost (frokost til sædvanlig frokosttid blev umuliggjort af at jeg ved sædvanlig frokosttid ville sidde til en forelæsning) dukkede jeg op til forelæsningen, hvor alt - overraskende nok - blev gjort klart. Der var ingen øvelser i denne uge (altså indtil han pludselig besluttede at de øvelser han lige havde aflyst torsdag, alligevel skulle holdes), så da klokken var blevet lidt over 14, stod jeg pludselig og havde over en times fritid inden jeg skulle til min primære undervisningsforpligtelse i
MatIntro er, højst overraskende navnet taget i betragtning, det allerførste rigtige matematikkursus russerne støder på, og jeg er i den forbindelse den venlige klasselærer der tager de små pus i hånden og leder dem trygt igennem (eller det tror de i hvert fald ideelt set). Hér var der aldeles ikke noget pjat med ikke at afholde øvelser i første uge. Tværtimod blev vi sat til at gennemgå ting de små pus (denne betegnelse vil I utvivlsomt komme til at se igen herinde) slet intet har lært om endnu. Og heldigvis osse ting de med al rimelighed har fået tæsket ind i deres små hoveder i gymnasiet.
Holdet klarede sig generelt ganske fint, og jeg ser egentlig frem til at lære dem bedre at kende (denne sætning har jeg utvivlsomt fortrudt inden oktober).
