2006-09-11
Træt!
Gah! for en dag. Af en eller anden grund går jeg urimeligt meget op i amerikansk fodbold - som den absolut eneste sport (bortset fra højdespring, selvfølgelig). Sæsonen er lige netop begyndt, og da amerikansk fodbold i sagens natur spilles i en anden tidszone, fører det til visse komplikationer.
Heldigvis spilles de fleste kampe i løbet af den amerikanske søndag eftermiddag, hvilket efter danske forhold betyder (sen) aften. Det er generelt til at holde ud, selvom det ikke nødvendigvis er helt let at være oppe og afsted hjemmefra ved 7-tiden, når man tidligst går i seng klokken 1. Men i dag (eller i går - lidt afhængig af perspektiv) valgte de onde folk på TV 2 Zulu at sende den meget sene kamp; altså den der starter klokken lidt over 2 om natten. Normalt ville jeg bare konstatere at det var det rene galimatias (så fik jeg osse brugt dét ord i min blog) og sove mig fra det. Men når nu det var mit yndlingshold i en af de allermest interessante kampe i hele sæsonen, kunne jeg jo ikke med rimelighed gå glip af den. I hvert fald ikke når den faktisk blev sendt.
Det betød at jeg søndag aften gik i seng ved 22-tiden - planen var at være nogenlunde veludhvilet klokken 2, så jeg kunne se kampen. Lidt over 23 faldt jeg omsider i søvn (det hjalp næppe at jeg var gået sent i seng lørdag og følgelige var stået sent op søndag morgen), og den tilstand varede som nogenlunde planlagt til klokken 2. Da jeg havde sundet mig lidt, følte jeg mig overraskende nok vågen nok til at kunne holde mig vågen de nødvendige 3-4 timer.
Da klokken efterhånden var blevet 5.30, og kampen var vel overstået, stod jeg overfor det evige valg - skulle jeg med kun ca. 3 timers søvn forsøge at tage ind til en meget tidlig forelæsning og dér rent faktisk foregive at være bare nogenlunde vågen, eller skulle jeg bare tage et par timers søvn, så jeg rent faktisk ikke behøvede passe mine små ruspus i søvne. Fornuften vandt (i denne omgang - første omgang gik til ufornuften da jeg valgte at stå op midt om natten for at se amerikansk fodbold) og jeg lagde mig til at sove.
En af konsekvenserne af et så mærkeligt søvnmønster (23-2, 6-9) er at selvom man (eller i hvert fald jeg) egentlig er vågen og har fået nok søvn, så er man stadig forholdsvis træt. Da mandag samtidig er en af mine absolut hårdeste dage (osse uden alt for tidlige morgenforelæsninger) med undervisning på to forskellige kurser, hvor især mine små ruspus har det med at dræne mig for den sidste mængde energi, var jeg absolut helt og aldeles færdig da dagen endelig var overstået.
Jeg er nu omsider ved at være nået dertil hvor lidt af min energi er vendt tilbage. Til gengæld er det så ved at være den tid på dagen hvor jeg er træt af mere almindelige årsager.
Jeg ved bare ikke om jeg orker at gå i seng.
Heldigvis spilles de fleste kampe i løbet af den amerikanske søndag eftermiddag, hvilket efter danske forhold betyder (sen) aften. Det er generelt til at holde ud, selvom det ikke nødvendigvis er helt let at være oppe og afsted hjemmefra ved 7-tiden, når man tidligst går i seng klokken 1. Men i dag (eller i går - lidt afhængig af perspektiv) valgte de onde folk på TV 2 Zulu at sende den meget sene kamp; altså den der starter klokken lidt over 2 om natten. Normalt ville jeg bare konstatere at det var det rene galimatias (så fik jeg osse brugt dét ord i min blog) og sove mig fra det. Men når nu det var mit yndlingshold i en af de allermest interessante kampe i hele sæsonen, kunne jeg jo ikke med rimelighed gå glip af den. I hvert fald ikke når den faktisk blev sendt.
Det betød at jeg søndag aften gik i seng ved 22-tiden - planen var at være nogenlunde veludhvilet klokken 2, så jeg kunne se kampen. Lidt over 23 faldt jeg omsider i søvn (det hjalp næppe at jeg var gået sent i seng lørdag og følgelige var stået sent op søndag morgen), og den tilstand varede som nogenlunde planlagt til klokken 2. Da jeg havde sundet mig lidt, følte jeg mig overraskende nok vågen nok til at kunne holde mig vågen de nødvendige 3-4 timer.
Da klokken efterhånden var blevet 5.30, og kampen var vel overstået, stod jeg overfor det evige valg - skulle jeg med kun ca. 3 timers søvn forsøge at tage ind til en meget tidlig forelæsning og dér rent faktisk foregive at være bare nogenlunde vågen, eller skulle jeg bare tage et par timers søvn, så jeg rent faktisk ikke behøvede passe mine små ruspus i søvne. Fornuften vandt (i denne omgang - første omgang gik til ufornuften da jeg valgte at stå op midt om natten for at se amerikansk fodbold) og jeg lagde mig til at sove.
En af konsekvenserne af et så mærkeligt søvnmønster (23-2, 6-9) er at selvom man (eller i hvert fald jeg) egentlig er vågen og har fået nok søvn, så er man stadig forholdsvis træt. Da mandag samtidig er en af mine absolut hårdeste dage (osse uden alt for tidlige morgenforelæsninger) med undervisning på to forskellige kurser, hvor især mine små ruspus har det med at dræne mig for den sidste mængde energi, var jeg absolut helt og aldeles færdig da dagen endelig var overstået.
Jeg er nu omsider ved at være nået dertil hvor lidt af min energi er vendt tilbage. Til gengæld er det så ved at være den tid på dagen hvor jeg er træt af mere almindelige årsager.
Jeg ved bare ikke om jeg orker at gå i seng.
