2006-10-02

 

Fryd og gammen

Efter en ren helvedesuge sidste uge der var så mange opgaver at rette (2 sæt afleveringsopgaver og en prøve) at det på det nærmeste drev mig til at drikke (det og så det at det er sjovt at drikke engang i mellem (i øvrigt er den sædvanligvis morsomme historie om hvor besværligt det er at komme fuld hjem fra København midt om natten knap så morsom i denne omgang - når klokken først er blevet 6 lørdag morgen, fungerer de almindelige offentlige transportmidler efterhånden nogenlunde igen)), står jeg pludselig, for første gang i denne blok, med en hel uge uden afleveringsopgaver eller andet af den slags.

Jeg kan faktisk sætte tid af til at lave ting. Jeg kan have et liv igen! Altså i en uges tid.

Meget lidt apropos ser jeg at min afstemning indtil videre føres klart (5-3) af uendelig.dk-gruppen. Jeg vælger derfor rent diktatorisk at afslutte den nu og erklære kampen for vundet. Det betyder at jeg snarest (med mindre der er nogen der har et rigtig godt argument for ikke at gøre så) vil flytte hele bloggen over på dens nye, spændende adresse.

Comments:
Men du er klar over, at det også er et løfte? Med en blog på domæne uendelig.dk kan du ikke holde op med at blogge, som det passer dig. Vi forventer, at din blog vil fortsætte, mens æonerne langsomt lejrer sig.
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?