2006-10-05
Om tidsrejser, taxature og andre paradokser
Dette er simpelthen mit første indlæg efter jeg gik over til mit ny og forbedrede blogformat (well, en ny adresse er måske ikke helt nok til at kalde det et nyt og forbedret format, men jeg har ikke bedre at tage mig til).
Den lidt kryptiske titel er en henvisning til at jeg om lidt vil beskrive begivenheder der, om man skal tro angivelsen af hvornår dette er skrevet, ikke har fundet sted endnu - og hvis finden sted ganske vil umuliggøre at jeg sidder og skriver dette lige nu. Jeg var i aften til koncert med Roben & Knud der på mystisk vis formår stadig at være sjove.
Efterfølgende tog jeg toget hjem fra Hovedbanegården med afgang om ca. 5 minutter (hér begynder beretningen at være umulig). Ulempen ved netop den afgang er at dens ankomst i Glostrup er ca. 5 minutter efter den sidste busafgang. Konsekvensen af det er en vis taxanødvendighed - ved et lykketræf var der to nydelige unge damer (den ene nydeligere end den anden - væsentligt endda) der skulle ca. den samme vej som mig, så vi blev enige om at dele en taxa.
Efter at have ventet en 5 minutters tid på taxaen dukkede den op, hvorefter et ungt par dukkede op af den blå luft og sprang ud foran os for at snuppe den. Den anden unge dame (altså af de to - ikke den i parret (hun må være den tredje)) fandt sig imidlertid ikke i noget og fik dog med kvindelig list og snilde (eller ved at brokke sig meget klart og tydeligt) kapret vognen og vi kunne køre afsted.
Det skulle dog ikke være så enkelt igen for den første (og altså nydeligste) unge dame havde ingen kontanter, men blot et dankort. Vi andre havde hver især en 100-krone-seddel. Det var især problematisk fordi den første unge dame skulle af først (og dermed ikke kunne betale for hele turen og efterfølgende modtage penge fra os andre - vi havde som nævnt heller ikke rigtig noget beløb der på nogen rimelig måde kunne gives som kompensation for en tredjedel af en tur på i alt omkring 80 kroner).
Vi endte med den elegante løsning at den første unge dame fik en gratis taxatur (til gengæld forærede hun os hver et stykke tyggegummi (og var aldeles nydelig, ej at forglemme)), mens jeg fik vekslet min seddel til en bunke mønter hos den rare taxamand, hvorefter jeg kunne betale de 40 kroner en halv taxatur kostede, til den anden unge dame.
Moralen: Det har jeg virkelig ingen anelse om, men jeg vil gerne gentage at hun altså var aldeles nydelig, hende den første. Gad vide hvad der bliver (bemærk igen at alt dette af naturlige årsager ikke er sket endnu - thi hvis det var, ville jeg skrive dette i morgen og ikke i dag) af hende?
Den lidt kryptiske titel er en henvisning til at jeg om lidt vil beskrive begivenheder der, om man skal tro angivelsen af hvornår dette er skrevet, ikke har fundet sted endnu - og hvis finden sted ganske vil umuliggøre at jeg sidder og skriver dette lige nu. Jeg var i aften til koncert med Roben & Knud der på mystisk vis formår stadig at være sjove.
Efterfølgende tog jeg toget hjem fra Hovedbanegården med afgang om ca. 5 minutter (hér begynder beretningen at være umulig). Ulempen ved netop den afgang er at dens ankomst i Glostrup er ca. 5 minutter efter den sidste busafgang. Konsekvensen af det er en vis taxanødvendighed - ved et lykketræf var der to nydelige unge damer (den ene nydeligere end den anden - væsentligt endda) der skulle ca. den samme vej som mig, så vi blev enige om at dele en taxa.
Efter at have ventet en 5 minutters tid på taxaen dukkede den op, hvorefter et ungt par dukkede op af den blå luft og sprang ud foran os for at snuppe den. Den anden unge dame (altså af de to - ikke den i parret (hun må være den tredje)) fandt sig imidlertid ikke i noget og fik dog med kvindelig list og snilde (eller ved at brokke sig meget klart og tydeligt) kapret vognen og vi kunne køre afsted.
Det skulle dog ikke være så enkelt igen for den første (og altså nydeligste) unge dame havde ingen kontanter, men blot et dankort. Vi andre havde hver især en 100-krone-seddel. Det var især problematisk fordi den første unge dame skulle af først (og dermed ikke kunne betale for hele turen og efterfølgende modtage penge fra os andre - vi havde som nævnt heller ikke rigtig noget beløb der på nogen rimelig måde kunne gives som kompensation for en tredjedel af en tur på i alt omkring 80 kroner).
Vi endte med den elegante løsning at den første unge dame fik en gratis taxatur (til gengæld forærede hun os hver et stykke tyggegummi (og var aldeles nydelig, ej at forglemme)), mens jeg fik vekslet min seddel til en bunke mønter hos den rare taxamand, hvorefter jeg kunne betale de 40 kroner en halv taxatur kostede, til den anden unge dame.
Moralen: Det har jeg virkelig ingen anelse om, men jeg vil gerne gentage at hun altså var aldeles nydelig, hende den første. Gad vide hvad der bliver (bemærk igen at alt dette af naturlige årsager ikke er sket endnu - thi hvis det var, ville jeg skrive dette i morgen og ikke i dag) af hende?
