Blogging Åmål

Jeg har nu tilbragt en uge i det engelske og er klar med de første billeder:

Først og fremmest har vi Moyne Close - den hyggelige lille forstadsvej hvor mit værelse er lejet.

Eller umiddelbart virker det meget hyggeligt og engelsk og idyllisk, men jeg blev, da jeg i morges lukkede mig selv ud af bagdøren (fordøren er frygteligt besværlig og kræver en del dirken med den nøgle jeg har fået), strengt formanet om at lade være med at gå ad bagdøren om aftenen, thi hvis den står åben er vi åbenbart alle i stor fare!

Jeg ved ikke om damen (en af de andre lejere i huset) var en kende paranoid, eller om der faktisk lurer mordere og voldtægtsforbrydere i forstadsidyllen.

Men hvorom alting er så tilbringer jeg langt fra al min tid i Moyne Close (faktisk har det - søndag undtaget stort set kun været et sted hvor jeg har spist og sovet (og mere end én gang har jeg spist andetsteds)). I stedet holder jeg meget til ved Newton Institute, der ligger en 40 minutters gang væk.

Billedet er taget på vejen dertil og forestiller den kirke jeg i mangel på et rigtigt navn (den slags kan undersøges, men det kræver en indsats) kalder "The Pointy Church". Dertil har jeg sørget for på behændig vis osse at vise hvordan britiske el-installationer ser ud - et af mange eksempler på at briterne generelt har besluttet at de egentlig er ret ligeglade med hvordan alle andre gør ting.

Endelig (i denne omgang, altså - der er flere på vej) har vi et billede der er taget på selve Newton Institute. Jeg er meget begejstret for arkitekturen der på mange måder er stærkt futuristisk med spændende vinkler og etager der ligger forskudt på nye og spændende måder, men alligevel i høj grad er baseret på massiv brug af træ som byggemateriale.

Og så har jeg slet ikke fortalt om det nærliggende Centre for Mathematical Sciences der rent arkitektonisk enten er galt eller genialt (jeg har endnu, efter en uge, ikke helt bestemt mig - hvilket formentlig betyder at det er begge dele).

Men den detalje jeg i denne omgang vælger at fokusere på, er den måde hvormed instituttet nærmest tigger folk om at være kreative når som helst og hvor som helst. Overalt hænger der tavler til fri afbenyttelse - selv på toiletterne (hvilket gerne skulle fremgå af billedet). Rablende vanvittigt og enormt charmerende.