2006-11-23
Cambridge lakker mod enden
Jeg har bestilt min billet hjem nu. Eller rettere jeg har ændret den billet jeg allerede havde bestilt fra den 21. december til på tirsdag (ja, I når at få én opdatering til mens jeg er hernede). Det giver en sjov fornemmelse af vemod - ikke fordi jeg som sådan har nået at knytte mig nævneværdigt til stedet på de 2-3 uger jeg har været her, men nok i højere grad fordi det er en ret konkret farvel til en væsentlig del af mit liv.
Min vejleder har taget hele situationen enormt pænt. I dag var vi alle (hele den lokale danskerrepræsentation) ude at spise indisk (stærk vindaloo - av! i morgen) og få en pint eller to, og vi fik oven i købet aftalt at lave et eller andet afsluttende inden jeg tager afsted. Jeg havde på sin vis forventet at han ville være forstående snarere end sur eller skuffet (well, han er sikkert osse lidt skuffet), men det er enormt rart at få bekræftet.
I morgen afslutter jeg det sjove kursus jeg følger (emnerne er ret kaotiske, men formår stadig at passe sammen, og forelæseren er rablende gal på en småplat måde - den slags kan ikke gå galt), og på lørdag tager vi nogen stykker til London for at følge nogen seminarer og efterfølgende se byen. Derefter er det hele ret meget overstået og et nyt kapitel i mit liv kan begynde.