Blogging Åmål

Først en lille beklagelse over min manglende opdatering i går. Jeg fik ikke taget mig sammen til at skrive inden jeg tog afsted, og det er først nu jeg faktisk har fået internetadgang.

Og nu til det væsentlige; beretningen om min brave færd til Cambridge (hvor jeg er lige nu).

Jeg forlod mit hjem ved 13-tiden i går - godt nok afgik mit fly først lidt over 16, men det skader jo ikke at være i god tid, især ikke når der netop er indført nye regler der skal beskytte os alle mod eksploderende kildevand.

Faktisk havde både bekymrede venner og medier mindet mig om at der var det totale kaos!, og at jeg var nødt til at møde op i enormt god tid for at undgå at blive trampet til blods af de bissende horder.

Jeg har aldrig nogensinde oplevet at tingene gled så nydeligt og elegant i en lufthavn. Jeg kunne stort set bare gå direkte gennem check-in og sikkerhedskontrol. Der var ikke noget der bare mindede om en kø. Så jeg havde altså noget tid at så ihjel.

Da tiden efter en times tid var tampet godt og grundigt til døde, fik jeg fundet frem til gaten, hvor mit fly holdt og ventede. Efter et godt stykke tid fik jeg oven i købet lov til at stige ombord, og efter endnu en halv times tid (da den gratis B.T. var læst i laser) lettede vi. Flyet styrtede ikke ned, og alt var aldeles planmæssigt.

Vi ankom til tiden i Stansted, og kunne gå den lange vej (så lang at vi faktisk tog toget) til paskontrollen, hvor jeg naturligvis havnede i praktikantens kø (i virkeligheden virkede hun for gammel til at være praktikant, men hold da op hvor var hun langsom). Det betød så at jeg lige præcis missede toget til Cambridge, og måtte vente en times tid før det næste kørte. I mellemtiden underholdt jeg mig med en overraskende lækker æble-gulerod-ingefær-juice.

Da jeg omsider var i Cambridge, tog jeg en taxi til det hus hvor jeg har lejet et værelse, og faldt stort set med det samme i søvn. Well, i hvert fald efter et par timer.