Blogging Åmål

Carsten: Godaften, børn, og velkommen til min julekalender!
Benny: Hovhov, det er osse min julekalender.
Carsten: Så pyt da. Velkommen til vores julekalender.
Benny: Ja, velkommen.
Carsten: Det var vi vist efterhånden sagt.
Benny: Du har sagt det. Jeg vil osse have lov til at sige det.
Carsten: Du sagde det i går.
Benny: Du sagde det osse i går. Min kontrakt siger klart at jeg har lov til at sige lisså meget velkommen som du har. Det var dig der valgte at starte det hele ved at sige velkommen en dag hvor det var min tur til at sige velkommen - jeg prøver altså at etablere et brand hér.
Carsten: Skal vi komme i gang med julekalenderen?
Benny: Ja, lad os det.
Carsten: Godt så. Velkom...
Benny: Velkommen!
Carsten: Fra os begge.
Benny: Ja. I dag har vi et spændende program. Vi skal fortsætte vores udforskning af hulerne under Nisseby.
Carsten: Men først er der dagens post!
Benny: Nemlig. Og husk nu ikke at sende os pakker, børn!
Carsten: For pakker er nemlig farlige. Især dem med bomber i.
Benny: Ja, efter de mange pakkebomber kan man ikke være for forsigtig. Derfor destruerer vi alle indkomne pakker.
Carsten: Nemlig. Lige dérovre er vores hold i gang med at eksplumdere alle de pakker vi har modtaget - bare for en sikkerheds skyld.
Benny: Er det egentlig en god idé?
Carsten: Hvilket?
Benny: At eksplumdere pakkerne hér nede under jorden. Hvis nu der faktisk er en bombe i en af pakkerne, vil man så ikke risikere at den forstærker sprængningen lidt mere end en bamse? Og når nu vi er nede i nogen i forvejen ustabile huler, kunne resultatet så ikke være at hulerne kollapser omkring os.
Carsten: Pjat med dig. Den slags sker ikke.
Bombe: BUM!
Carsten: Min fejl.
Benny: Fordømt.