2006-12-20

 

20. december 2006

Detektiven: Så er vi her!
Assistenten: Hvor?
Detektiven: Arkivet!
Assistenten: Her er tydeligvis intet arkiv. I hvert fald ikke lige præcis hér.
Detektiven: Det må være et andet sted, så.
Assistenten: Hvormed vi ikke er der alligevel.
Detektiven: Men det er jo den adresse vi fik.
Assistenten: Ja, og jeg tror ikke hr. Juul forsøgte at snyde os, så vi må nok konkludere at arkivet er skjult.
Detektiven: Men hvorfor ville man skjule et arkiv?
Assistenten: Fordi der er arkiveret noget vigtigt. Noget man vil holde hemmeligt.
Detektiven: Nemlig! Det var lige præcis min tanke! De har noget at skjule - det er tydeligt at de er skyldige.
Assistenten: I bomberne?
Detektiven: I et eller andet, i hvert fald.
Assistenten: Javelja. Men det ændrer ikke på at vi skal have fundet arkivet. Vi må gå ud fra at der er adgang til det hérfra et sted, så det er bare med at lede.
Detektiven: Kan du ikke gøre det? Så vil jeg i stedet forsøge at tænke.
Assistenten: Det ville da være en behagelig afveksling.

Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?