Blogging Åmål

Jeg bor i umiddelbar nærhed af en skole. Heldigvis tilstrækkeligt langt væk til at jeg ikke generes af de mange børn der render rundt og er børn derinde, men tilstrækkeligt tæt på til at jeg ofte passerer den - mere specifikt går jeg ofte langs en sti der i høj grad befærdes af cyklende skolebørn.

I forgårs var ingen undtagelse. På grund af den busstrejke der på daværende tidspunkt forhindrede busserne i at køre, var jeg netop gået den egentlig ikke så forfærdeligt lange vej hjem fra Jobklubben (dette har egentlig intet med selve historien at gøre, men osv.), da jeg nåede bemeldte sti. En lille pige kom kørende i modsat retning af mig, men uden nogen realistisk kollisionsfare, så jeg valgte rimeligvis at overse hende. Altså indtil jeg ud af øjenkrogen bemærkede at hendes cykel hældte på en måde der mest af alt indikerede at hun meget stille og behersket var i gang med at køre direkte ind i buskadset på den anden side af stien.

Da først det gik galt - jeg antager det ikke var hendes hensigt, selvom det næsten så sådan ud - drejede jeg naturligvis af for at se om pigebarnet var kommet noget til. Før jeg nåede derhen lød det stille og roligt "Jeg er ikke kommet noget til." fra den lille pige der stadig lå halvvejs inde i buskadset. Jeg valgte at tage det for gode ord og gik væk igen.

På vej væk bemærkede jeg at hun rejste sig og umiddelbart lod til at hive meget i en endnu mere stilleliggende cykel. Da jeg atter nærmede mig for at spørge om cyklen sad fast, benægtede hun - fortsat stille og roligt og ganske fattet - at dette skulle være tilfældet. Hun havde fuldt ud styr på situationen. Jeg vendte om og gik væk, mens jeg tydeligvis kunne se hende slide og slæbe for at få en cykel der sad meget fast, ud af budskadset.

Det lykkedes ikke for hende før hun var ude af syne, men da jeg i går så efter, var der ikke nogen cykel mere.