2007-04-12

 

Mere arbejde

De sidste par dage var en smule mindre forvirrende end den første. I går gik en overraskende stor del af dagen på at få sat mit system op - der er en lang række besværgelser der skal indtastes hver gang en ny starter, og det er åbenbart noget der kræver en 3-4 personers deltagelse hver gang. Men nu er der vist faktisk styr på tingene, og jeg kan gå i gang med at lave noget!

Altså bortset fra at jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal lave det. Jeg har til en vis grad fået at vide hvordan jeg rent praktisk skal gøre en minimal delmængde af alle de ting jeg på et tidspunkt forventes at kunne. Så nu skal jeg bare lære resten - og naturligvis osse den mere tekniske del. Til det sidste er jeg gået i gang med selvstudier, hvilket det meste af dagen i dag er gået med. Det viser sig at datatyper i PL/I faktisk er så kedeligt som det lyder.

I morgen er lidt det samme, formentlig.

Comments: Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?