2008-01-03

 

Stefan skal giftes

Godt nytår til min trofaste læser.

Som overskriften antyder (det er mig der er Stefan, ser du), går ting ret godt med Ditte. Faktisk så godt at jeg vil prøve at sætte hende juridiske komplikationer i vejen om hun engang måtte ønske at stikke af. Den letteste måde at gøre dette på er naturligvis ved at indgå et ægteskab, så derfor gør vi det. Eventuelle andre, og vægtigere, grunde kan naturligvis ikke udelukkes (nej, hun er ikke gravid).

Den 28/6 er den eneste dato der består af to forskellige perfekte tal. Dette er et faktum der er ganske uafhængigt af vores valg af den som bryllupsdag. Men stadig interessant. Af andre interessante ting kan nævnes at Dittes forældre reagerede på nyheden ved at drikke mig fuld, samt at unge råger ligner sortkrager til forveksling. Det sidste har ikke så meget med det forestående bryllup at gøre, men sammenhæng og mening er ofte osse bare en dåse løbehjul.

Brylluppet vil stå på Albertslund rådhus. Ingen af os er medlemmer af folkekirken, så vi kan næppe komme til at låne deres klublokaler. Andre informationer findes osse, men jeg kan ikke rigtig komme på dem.

Comments:
Tillykke med det!
 
Wauw og stort tillykke med det :-)
 
Ja, tillykke for fanden!

Jeg forventer i den anledning at blive trakteret med rigelige mængder af spiritus til 'julefrokosten' i februar :-)

-Lasse.
 
Tillykke!!!

Hvilken glædelig nyhed. :)
 
Send en kommentar

<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?