2009-12-19

 

En snedig fælde

Dragen: Hvor blev han af?
Marcel: Hvem?
Dragen: Stefan. Han var her jo lige før!
Marcel: Nåhja.
Finansgrisen: Men det var i går. Ulempen ved en julekalender er at der går en dag mellem afsnittene, og det er god tid til at slippe væk.
Dragen: Øv.
Frederik: Men vi har en fordel. Vi ved at det er ham der i virkeligheden skriver for Spøjs, når Spøjs skriver for ham.
Marcel: Så han skriver for sig selv?
Frederik: Ja, men indirekte.
Marcel: Det virker fjollet.
Finansgrisen: Er der noget i denne julekalender der ikke virker fjollet?
Julens pingvin: Mig!
Dragen: Bestemt.
Frederik: Ja, det kan vi alle blive enige om. Men ud over det er det meste fjollet.
Marcel: Og det er det vi skal have gjort noget ved?
Finansgrisen: Ja.
Marcel: Hvorfor?
Finansgrisen: Fordi det er fjollet!
Dragen: Det er fjollet at gøre noget ved det?
Finansgrisen: Nej, vi skal gøre noget ved det fordi det er fjollet.
Dragen: Var det ikke det jeg spurgte om?
Finansgrisen: Nej.
Frederik: Men vi skal stadig have fundet ud af hvordan vi får fat i Stefan. Vi var tæt på i går, men ikke tæt nok. Jeg tror vi må lægge en fælde.
Marcel: Hvilken slags fælde?
Frederik: En snedig fælde!
Marcel: Det var en god idé.
Finansgrisen: Meget.
Julens pingvin: Uh, jeg har én! Lige hér i huen!
Frederik: Du har en fælde i huen?
Julens pingvin: En snedig fælde!
Frederik: Hvorfor har du en snedig fælde i huen?
Julens pingvin: For en sikkerheds skyld. Og fordi jeg ikke har lommer.
Frederik: Nå, jamen så skal vi bare have lagt den.
Finansgrisen: Ja.
Julens pingvin: Fint. Hvor skal vi lægge den?
Frederik: Øhm ... det er et godt spørgsmål. Jeg må indrømme at jeg ikke havde forestillet mig at vi bare sådan uden videre ville have en snedig fælde at lægge.
Marcel: Det var ellers din plan.
Frederik: Ja, men ... det virker bare for belejligt.
Marcel: Jo, men der er jo snart heller ikke så lang tid tilbage af julekalenderen.
Finansgrisen: Nej, hvis der skal være bare nogen litterær værdi i den, bør vi være i gang med konfliktoptrapningen - klimaks ligger formentlig enten den 23. eller 24. Og for at få en god spændingskurve kan vi på nuværende tidspunkt dårligt bruge længere tid på ingenting. Så læg fælden! Lige hér!
Julens pingvin: Fint. Fælden er lagt.
Dragen: Uh, spændende!

Etiketter: , , ,


2009-12-14

 

Pebernødder er mums

Frederik: Nå, vi er nu samlet i Næstved, hvor vi ved Stefan befinder sig. Så er spørgsmålet bare hvor.
Marcel: I Bilka?
Frederik: Der har vi lige været. Han var der ikke.
Dragen: Men der var pebernødder.
Finansgrisen: Mums.
Frederik: Ja, der var pebernødder.
Finansgrisen: Mums.
Frederik: Men ingen Stefan.
Dragen: Men pebernødder!
Finansgrisen: Mums.
Frederik: Hold så op!
Dragen: Med hvad?
Frederik: Med at nævne pebernødder!
Finansgrisen: Mums.
Frederik: Og med at sige mums!
Dragen: Jeg tror det går automatisk hvis jeg holder op med at nævne pebernødder.
Finansgrisen: Mums. Ja.
Frederik: Godt. Så gør du det! Ikke flere pebernødder!
Finansgrisen: Mums.
Frederik: Hold nu op!
Dragen: Det var dig der sagde pebernødder.
Finansgrisen: Mums.
Frederik: Ja, men nu siger jeg det ikke mere! Ingen siger det mere!
Marcel: ... pebernødder.
Finansgrisen: Mums.
Frederik: AAARGH!
Dragen: Jeg tror han går amok.
Finansgrisen: Det kunne se sådan ud.
Frederik: Jeg går ikke amok! Jeg prøver bare at få lidt mening i det hér! Og I bliver ved med at sige pebernødder ...
Finansgrisen: Mums.
Frederik: ... og mums! Hold så op! Ikke mere! Aldrig mere!
Finansgrisen: Jamen de smager jo så godt.
Frederik: Lad os komme videre! Vi skal finde Stefan!
Stefan: Pebernødder.
Finansgrisen: Mums.

Frederiks hoved eksploderer.

Etiketter: , , ,


2009-12-07

 

Til værks!

Frederik: Vi skal have lagt en plan. Husk på at det ikke er en simpel ting at gøre oprør mod sin skaber.
Marcel: Skal man ikke bare finde ham og tæve ham indtil han overgiver sig?
Finansgrisen: Så let er det ikke. For det første kan han være svær at finde, og for det andet bestemmer han jo i bund og grund hvad vi gør, så det er let for ham at få os til at dumme os.
Marcel: Men hvad kan vi så gøre?
Finansgrisen: Vi må tage tingene én ad gangen - og sørge for at være ekstremt forsigtige.
Dragen: Jeg er god til at liste mig. Jeg er ninja.
Frederik: Det var sidste år. Og det var fjollet.
Finansgrisen: Men praktisk.
Dragen: Meget praktisk.
Frederik: Jaja. Men det var altså stadig sidste år, og du var kun ninja fordi Stefan ikke kunne finde på en mere seriøs kategori af udøde til dig.
Finansgrisen: Og dermed var han muligvis med til at grave sin egen grav. Interessant.
Dragen: Så jeg må godt liste mig?
Frederik: Ja, du må godt liste dig.
Dragen: Hurra!
Frederik: Men før vi kan begynde at liste os ...
Dragen: Hovhov! Det er mig der skal liste sig. Jeg er ninjaen.
Frederik: Godt så. Før dragen begynder at liste sig - mens vi andre er forsigte på måder der passer bedre til vores generelle egenskaber - skal vi have lagt en slagplan. Første del må være at finde ud af hvor Stefan opholder sig.
Marcel: I Næstved?
Frederik: Hvorfor skulle han være i Næstved?
Marcel: Hvorfor ikke?
Frederik: Hvorfor skulle nogen være i Næstved?
Marcel: Fordi det ville gøre det lettere for os? Vi er jo i Næstved.
Frederik: Jo, men sådan virker det ikke.
Marcel: Øv.
Finansgrisen: Jeg tror muligvis katten ved hvor han er. Det er trods alt hans kat - eller omvendt.
Frederik: Selvfølgelig!
Marcel: Men hvor er katten?
Finansgrisen: Det er lige den ting der gør min plan ufuldstændig. Den lader til at dukke op relativt hyppigt, så måske skulle vi bare vente?
Dragen: Helle for at vente snigende!

Etiketter: , , ,


This page is powered by Blogger. Isn't yours?