2009-12-18
Spøjs opsummerer
Hej, så er jeg her igen. Jeg skal åbenbart til at fortælle hvad der er sket hidtil. I kunne egentlig osse bare læse de foregående afsnit - det er ikke fordi der er så mange. Nå, men under alle omstændigheder er der en forfærdelig masse væsener af den værste slags - nemlig dem der ikke giver mig mad - der af en eller anden grund er samlet i Næstved hvor de har besluttet at finde ham der af og til faktisk giver mig mad, for at fravriste ham julen, og sikkert osse magten over denne julekalender.
Intet af det ovenstående giver mening. Men jeg er ligeglad. Som kat er jeg hævet over den slags ting. Jeg bekymrer mig i stedet om om hvornår jeg skal have ... uh, der er noget der bevæger sig. Mon det kan spises?
Frederik: Undskyld jeg afbryder, men din opsummering er ikke særlig god. Og jeg er ikke engang sikker på at det faktisk er dig der skriver den.
Du kan ikke spises. Du har været død for længe.
Finansgrisen: Jeg tror sørme min kollega har ret. Det virker lidt for konstrueret og ikke som noget en kat i virkeligheden ville skrive.
fdsfhgh fdnnnnnnnnnnnnm,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Finansgrisen: Ja, det er tættere på hvad en kat ville skrive. Men det virker lidt for bekvemt. Jeg tror muligvis vi har fundet Stefan!
Marcel: Sejt!
Dragen: Var I egentlig ikke allesammen døde? Den hér julekalender bliver mere og mere usammenhængende.
Huletrolden: Ja, helt ærligt. Hvad bliver det næste?
Dragen: Gå væk, trold. Du var kun med sidste år.
Trolden forsvinder pludseligt igen.
Etiketter: drager der går amok, julekalender, katte er forvirrede, meta, Spøjs